Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Hockeymagasinet

BLOGINDLÆG: Så er turen kommet til Frederikshavn White Hawks

Herligt at se hvordan vores blogindlæg har fået sat gang i snakken og debatten i chatten, nu er turen kommet til Frederikshavn White Hawks.

Læs hvordan vores ekspert tror det går Herning HER.
Læs den flotte analyse af Rungsted HER 
Læs om Kim Staal og Herlev HER.
Læs om en dygtig dansk tekniker der kan få en stor rolle i Hvidovre HER

Frederikshavn White Hawks.

Den kommende sæson ser rigtig spændende ud for Frederikshavn, på backsiden er der ikke sket det helt vilde, udover de to nye imports som de har hentet over sommeren. De danske backer er de samme som den forgangne sæson, som indeholder gode navne som Mads Larsen og Simon Grønvaldt. På forwardsiden er der virkelig sket ting og sager, flere nye danske forwards og ligeledes 2 nye rigtig stærke imports. På målmandsiden har den hentet den danske kending Galansky, som tidligere har vist flotte præstationer i den danske liga. Jeg synes Frederikshavns hold ser rigtig stærk ud til den kommende sæson, en god blanding af top imports og gode danske spillere.

4 topspillere:

Evan Jasper:

Den nye stærke canadier. Efter min mening er han en af de mest spændende spillere i den kommende sæson, han kommer fra en rigtig god sæson i ECHL med 50 point. Derudover er han i en rigtig god alder, han er ung og sulten. Dog er det første gang han skal spille i Europa, så det bliver spændende at se om dette kan blive starten på en rigtig god Europa karrierer for ham.

Dale Mitchell:

Den energiske stærke forward som i flere sæsoner har bevidst sig som en absolut topspiller i den danske liga. Mange har sikkert rigtig dårlige ting at sige om Mitchell’s spillestil, men jeg synes det er forfriskende at have så fysisk stærk en spiller i Danmark. Hans spillestil kan ændre et helt moment i en kamp, så det bliver spændende at se hvilken indvirkning han får på Frederikshavns mandskab. Selvfølgelig kan man sætte spørgsmålstegn ved hans udvisningsminutter, men i sidste sæson kontrollerede han det bedre end tidligere - hvilket bare er endnu mere positivt for Frederikshavn.

Mads Larsen:

Den lille stærke danske back er en fornøjelse at se i den danske liga, han høje hockey IQ, måden han kontrollerer spillet på, han er overall en helt fantastisk spiller. Efter min mening er han den bedste danske back i ligaen, hans betydning for Frederikshavn og deres powerplay bliver enorm. Han er stadig meget ung og vil selvfølgelig lave fejl, men allerede nu spiller han som en erfaren mand og kommer til at gøre rigtig meget godt for Frederikshavn.

Cam Spiro:

Den lille hurtige forward vil igen blive en fornøjelse at se i den danske liga. Han hurtige og direkte spil, vil blive meget vigtig for Frederikshavn den kommende sæson. Derudover har han i alle sine sæsoner i Danmark været point pålidelig og det er jeg sikker på at han også vil være den kommende sæson, stærkt at Frederikshavn kunne beholde ham endnu en sæson.

Årets topscore: Evan Jasper, stærkt efterfulgt af Dale Mitchell.

Årets spørgsmålstegn:

Som årets spørgsmålstegn har jeg valgt Tadaes Galansky, han er uden tvivl en dygtig målmand, men har en meget anderledes spillestil og mange ting ser ofte tilfældigt ud for ham og tit giver han en farlig retur. Så det vil sætte Frederikshavns forsvar på arbejde, dog er Galansky en utrolig dygtig målmand.

Alt i alt ser Frederikshavns hold rigtig stærkt ud, de har hentet gode danske spillere og ligeledes også nogle meget spændende imports. Specielt deres forwards import er rigtig stærke, jeg glæder mig rigtig meget til at se dem i aktion og mon ikke Mitchell og Jasper kan blive en farlig duo. Jeg tror at Frederikshavn slutter som nummer 4 i grundspillet.

1.

2. Herning Blue Fox

3.

4. Frederikshavn White Hawks

5. Rungsted Seier Capital

6.

7. Herlev Eagles

8.

9. Hvidovre Fighters

10.

Vores blogindlæg bliver skrevet af en tidligere spiller der har gjort sig på diverse ungdomslandshold, i udlandet og i den bedste danske række. Han vil med en række blogindlæg sætte gang i debatten.

Kommenter og debatter endelig i chatten og på vores facebook side omkring de spændende blogs.

[caption id="attachment_61259" align="alignleft" width="500"] ©Photo:A.Stollig[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER