Hockeymagasinet

BLOGINDLÆG: Lille dansk tekniker får stor rolle i Metalligaen

Så er turen kommet til et grundigt kig på Hvidovre og et bud på deres placering i den kommende sæson.

Læs første indlæg om Rungsted HER 

Man finder også det og de mange andre blogs under blogs & Podcasts i menuen her på hockeymagasinet.

Hvidovre Fighters:

Hvidovre har i år samlet et fornuftigt hold, de har signet 5 nye importspillere og starter med alle 8 imports. Den stærkeste signing over sommeren må uden tvivl være Emil Jidskog, som sidste sæson gjorde en rigtig god figur i Rødovre. På backsiden er der en del gengangere fra den forgangne sæson, derudover har de signet tidligere Herning-back Christian Silvfer, en rigtig stærk signing. Hvis vi kigger på deres forward side er der 4 nye imports og flere nye danske signing. Spændende skal det blive at se Magnus Molge i den danske liga, efter flere gode sæsoner i Malmø’s ungdomsafdeling. Udover hvad der er kommet og gået i Hvidovre er det værd at nævne at Hvidovre ikke længere har Olaf Eller som deres sportschef, så det bliver spændende at se om der vil komme en erstatning ind for ham.

Hvidovre’s 4 topspillere:

Emil Jidskog:

Uden tvivl vil Emil Jidskog blive meget vigtig for Hvidovre den kommende sæson, han viste sidste sæson en forsmag på hans talenter i Rødovre. Jeg glæder mig til at se om han kan holde hans høje niveau hele sæsonen igennem, kan han det, så har Hvidovre en top målmand og han vil blive rigtig vigtig for deres hold.

Joonas Reikkinen:

Efter 2 gode sæsoner i Gentofte er Joonas Reikkinen taget videre til Hvidovre, han har bevist sig som en pålidelig point-maskine de forgangne 2 sæson. Derudover har han en masse erfaring fra den hjemlige liga i Finland, Liiga. Med alt hans erfaring vil han blive meget vigtig for Hvidovre både på og udenfor isen.

Christian Silvfer:

Christian Silvfer er uden sammenligning Hvidovre’s bedste back. En god offensiv back som igennem mange sæsoner har vist at han kan producere point, han vil uden tvivl give en ekstra dimension til Hvidovre’s powerplay, hvor han er en dygtig Quarterback. Det glæder mig at skulle se ham i den danske liga igen.

Anders Schultz:

Den lille danske tekniker vil uden tvivl få en stor rolle den kommende sæson i Hvidovre. Det er en mand som kender vejen til målet og er utrolig dygtig til at beskytte sin puck, jeg er sikker på at han point produktion til næste sæson vil gå opad, i og med at han kommer til at få en større rolle i Hvidovre.

Årets topscorer: Joonas Reikkinen

Årets spørgsmålstegn:

Som årets spørgsmålstegn har jeg valgt Andrei Chistyakov. Ovenpå en skuffende sæson i Rødovre, bliver det spændende at se ham i nye omgivelser, måske det vil hjælpe ham med at få mere gang i sit spil igen. Kan han ramme sit top niveau, vil han uden tvivl blive utrolig vigtig for Hvidovre den kommende sæson.

Overordnet går Hvidovre en svær, men spændende sæson i møde, de har et hold som vil kunne snige sig med i et slutspil. Men som deres grundspilsplacering mener jeg at de vil slutte som nummer 9.

1.

2.

3.

4.

5. Rungsted Seier Capital

6.

7.

8.

9. Hvidovre Fighters

10

Vores blogindlæg bliver skrevet af en tidligere spiller der har gjort sig på diverse ungdomslandshold, i udlandet og i den bedste danske række. Han vil med en række blogindlæg sætte gang i debatten.

Kommenter og debatter endelig i chatten og på vores facebook side omkring de spændende blogs.

[caption id="attachment_56274" align="alignleft" width="504"] Foto: Frank Nielsen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER