Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Christian Rolund

William Nylander har endnu en gang afvist Toronto

Kampen om en underskrevet kontrakt mellem William Nylander og hans klub, Toronto Maple Leafs, ser fortsat ud til at have svære betingelser. 

Ifølge den canadiske sportskanal, Sportnet, skulle William Nylander endnu en gang have afvist et kontraktforslag fra klubben. Efter sigende, skulle kontrakten have haft samme værdi, som en af denne sæsons hotteste spillere løber rundt med. Bostons David Pastrnak har en 6-årig kontrakt med en årsløn på 6.6 mio. dollars. Nylander skulle være tilbudt en lignende kontrakt, som dog er blevet pure afvist. Tidligere har der været rygter om, at Nylander skulle ønske en kontrakt på 8. mio dollars pr. sæson.

De tydelige knuder i kampen om en ny kontrakt mellem den offensive svensker og klubben, skulle have fået Torontos General Manager, Kyle Dubas, til offentligt at lægge en føler ud på markedet, for at se, hvad klubben evt. kan få i bytte for Nylander.

Hvis William Nylander ikke får en kontrakt eller et muligt skifte på plads inden 1. december, så har spilleren ikke mulighed for at spille i denne sæsons NHL. Toronto vil dog stadig have rettighederne til Nylander, og før en kontrakt er underskrevet, har klubben retten til spilleren indtil han fylder 27, dvs. hele fem år endnu.

Dette er en af årsagerne til, at Toronto ikke bare vælger at skrive en stor og dyr kontrakt med Nylander. En anden årsag er også, at efter denne sæson står bl.a. Auston Matthews og Mitchell Marner til at være frie på markedet, og klubben ytrer store ønsker om at beholde begge spillere, som har stor betydning for klubbens foreløbige succes. Disse to spillere vil derfor stå først i køen til lange lukrative kontrakter, som tærer godt i spillerbudgettet. Nylander ville sikkert have fået en større kontrakt tilbudt i sommers, hvis ikke Toronto havde hentet John Tavares til klubben, som er den mest løntunge spiller i klubben, hvor også Frederik Andersen er på kontrakt.



 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER