White Hawks udraderede Aalborg Pirates
-Jeg tror ikke på held, sagde den engelske fodboldspiller Alan Ball en gang, men jeg tror, vi trænger til det. Og størstedelen af tilskuerne i Scanel Hockey Arena sad vel egentlig med den fornemmelse i aften, at Aalborg Pirates havde brug for en del held, hvis de skulle forlade Danmarks nordligste hal med skindet på næsen. For der er kampe, og der er kampe. Og det nordjyske derby mellem Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates - med den årtier lange tradition for intens rivalisering - er virkelig en begivenhed, der kan få folk af huse og sindene i kog. Placeringen i tabellen siger alt om forskellen på de to hold, og White Hawks har foreløbig vundet alle denne sæsons 4 indbyrdes opgør. To træningskampe og de to Metal Liga-kampe, der har været på programmet. Men i enhver ligning er der en ubekendt, og et derbyopgør har flere. Motivation, dagsform og tilfældigheder for eksempel. Så man ved aldrig….
And when I´m right, I´m right. I hvert fald med det sidste. Man ved aldrig. Aalborg Pirates kom determinerede og aggressive ud til første periode, og efter kun 31 sekunders spil kunne den effektivt producerende finne, Olle Liss, sende ålborgenserne foran. Og der gik yderligere et par minutter, så var udeholdet foran 2-0. Igen Olle Liss. Denne gang efter en retur tæt under mål. Og det var sådan set helt i orden. Pirates virkede skarpe, og det brændte på foran Georg Sørensen i White Hawks´målet. Men langsomt åd hjemmeholdet sig ind i affæren, og en udvisning til Pirates satte gang i et større bombardement. Uvant for et White Hawks powerplay udeblev målet dog. Det kom imidlertid et øjeblik senere, da Christian Kristiansen var skarpretter på et fint gennemspillet angreb. Og kort efter var der i den grad bud efter udligningen. Lad os så konstatere, at under de forudsætninger dette land byder ishockeyen, så blev publikum i Scanel Hockey Arena mod slutningen vidne til momenter af høj klasse. På trods af dette kom der ikke flere scoringer i den indledende periode.
Det overordnede indtryk af White Hawks i første periode var, at holdet virkede rustent. På trods af de gode elementer indimellem. Og det fortsatte ind i anden periode. Det hang ikke helt sammen, og sporadiske enkeltmandspræstationer var det eneste, der satte Marcus Lundell på prøver i Pirates-målet. En tilsyneladende alvorlig skade til Aalborgs Lasse Juul Korsgaard satte en prop i stemningen i arenaen for en stund. Det så ikke godt ud, og han blev båret ud. Og så skete der pludselig noget. Aalborg Pirates har tidligere prøvet at være foran mod White Hawks, og jeg har tidligere noteret, at det skal de lade være med. Det ender galt. Også i aften. På 2 minutter og 39 sekunder (!) lukkede White Hawks kampen, lavede fem (!) mål, gik fra 1-2 til utrolige 6-2 og placerede dybe panderynker på samtlige Pirates-spillere, trænere og ledere. Og hele Ålborg med omegn. Adam Miller, Rasmus Søndergaard, Robin Bergman, Christian Chapman og Steffen Klarskov scorede. Og boltrede sig. Det blev stjernevildt - comeback of all comevacks - og Pirates tog sin time-out. Logisk. I powerplay blev det siden 7-2 ved Mathias Bau, og han var igen på pletten mod periodens slutning. 8-2. Et hungrende ishockeyhjerte får aldrig nok, men man sad næsten og tænkte: tak, tak øs ikke mere op til mig! White Hawks vinder perioden 7-0, og det bliver én af den slags, man vil huske i umindelige tider. Jeg var der, vil folk sige! Måske den bedste periode i klubbens historie, og man bør nok kigge på, om der ikke blev sat rekord i Metal Ligaen. 5 mål til det samme hold på 2 minutter og 39 sekunder, er det sket før? I think not.
Tredje periode blev helt naturligt en noget mere afdæmpet sag. Intet vil kunne måle sig med midterperioden. Alligevel fortsatte White Hawks trykket mod Pirates mål, og det var one-way-traffic. Colin Vock satte 9-2 og Robin Bergman gjorde det tocifret i endnu et powerplay. Pirates-spillerne var forståeligt frustrerede, og i slutminutterne udartede det sig. Små hævnakter og personlige opgør fortalte alt om en temmelig kedelig dag på kontoret for udeholdet. Men intet kan overskygge det helt utrolige comeback-show, som anden periode bød på. 2001 tilskuere overværede det hele. Samtidig tabte Sønderjyske sin kamp hjemme til Herlev, og så skiftede Metal Ligaen pludselig førerhund. Fortsættelse følger.