Jan Skjødt Østergaard Pedersen

White Hawks præsenterer ny cheftræner

Pressemeddelelse fra Frederikshavn White Hawks:

53 årige finske Jari Pasanen er ny Cheftræner i White Hawks.


Jari har i de senest 5 år været Cheftræner i DEL-ligaen hos Iserlohn Roosters. Jari har arbejdet med et af de laveste budgetter i DEL-ligaen igennem alle årene og har præsteret meget flotte resultater, hvor man især i sæsonen 2015/16 opnåede en sensationel 3 plads i grundspillet. Jari blev dog afskediget midtvejs i den forgangne, men det er absolut ikke et udtryk for manglende træner kvaliteter.

Vores research har vist at Jari er en meget anerkendt og dygtig træner i DEL-ligaen og vi er naturligvis stolte over at trække en så stor top-træner til den danske liga og Frederikshavn.

Vi har igennem de sidste 4 uger haft adskillige træneremner til overvejelse og vi har fået rigtig mange henvendelser fra tidligere cheftrænere i diverse ligaer. Vi havde naturligvis nogle vigtige kriterier som skulle opfyldes, herunder at den kommende Cheftræner bl.a. skulle være dygtig til at udvikle unge spillere og igangsætte en opbygning af et nyt hold som nødvendigvis ikke skulle toppe allerede i næste sæson.

Jari har allerede været på besøg i Frederikshavn og var imponeret over vores faciliteter og Nordjyske Bank Arena.

Jari er allerede i gang med gennemgang af vores trup fra sidste sæson og arbejdet med opbygning af det nye hold er således allerede igangsat.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER