HM

Vikings skriver med Kuznetsov

Pressemeddelse:




Efter en 10 dages try out har Jutland Vikings tilknyttet den 21-årige russer Dmitry Kuznetsov til holdet sæsonen ud, og det er med intentioner om at fortsætte næste sæson med. Dmitry viste fra første ispas at han er en spiller, som er klar til at arbejde hårdt for at blive i Danmark – og det er så også blevet belønnet.




Lyndebut

Det var planlagt at Dmitry skulle have sin debut hjemme i Silkeborg på lørdag kl. 17.00 når Rødovre kommer på besøg. Men en hurtig papirgang gjorde faktisk at han kom i kamp allerede i går, da Jutland Vikings på udebade tabte 4-2 til Esbjerg. Nok sagt om kampen og resultatet – men det tog Dmitry under to minutter at stemple ind, da han frækt skøjtede tværs igennem foran mål – trak målmanden ud, og ventede og ventede – hvorefter han køligt udplacerede ham.

Selv om der var noget rust som skulle bankes af, så viste Dmitry flere eksempler på høj teknisk kunnen, og glimrende stick handling.

Præsentation på hjemmebane lørdag kl. 17.00

Som nævnt, så er den officielle præsentation af Dmitry på hjemmebanen i Silkeborg på lørdag, hvor Rødovre er på besøg. Det er en kamp med gratis adgang, og der forventes mange tilskuere på lægterne.

Dmitry udtaler at det var rart endelig at komme på is. Han er selvfølgelig ikke tilfreds med resultatet, og mener også at det var de mange misbrugte chancers kamp. Han er glad for at have fået chancen hos Jutland Vikings, og glæder sig meget til at vise sig frem på hjemmebanen, som han har hørt at der er en god opbakning til holdet.

[caption id="attachment_73304" align="aligncenter" width="504"] Foto: Marc Andersen[/caption]






Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER