Jytte

Victor Panelin-Borg, vi gør mest rigtigt

Hockeymagasinet fangede Aalborg Pirates svenske back Victor Panelin-Borg efter træningen onsdag.

[caption id="attachment_71504" align="alignnone" width="2048"] Foto: Daniel André Stentz[/caption]

Vedr. kampen  i Herning tirsdag, så oplevede han  den således:
"Det var  lidt som om, at Herning kom vældigt desperate ud i starten, og de forsøgte at lægge pucken dybt og på den måde komme bag om vores backs.
Vi har spillet godt på udebane, og også i første periode forhindrede vi dem i at lave farlige afslutninger ved at holde deres spillerne ude på ydersiden. Dem som så kommer, tog Tadeas Galansky sig rigtig flot af.
I anden periode kom vi godt ud og scorede et hurtigt mål og det løftede givetvis os alle sammen. Vi fik mere og mere gang i spillet og gjorde en fin kamp på udebane set over 60 minutter.

I sådan en kamp er det mange småting, der gør, at vi får sejren. F.eks. at vi får lukket ned for deres powerplay, og vi får lukket ned for deres store chancer og har et godt "penality-kill", ja, og så scorer vi, når vi får chancen. Det er hårdt arbejde og mange små ting, som gør, at vi sejrer. Igen set over 60 minutter er vi dem, som gør mest rigtigt.

Siden sidste år er vi vokset med opgaven og er mange tilbage fra holdet sidste år. Vi tror på, at vi er et vinderhold.
Sidste år var der mange, som var i en uvant situation, som ikke havde spillet på vindende hold før. Det gjorde en stor forskel i slutningen af sæsonen, tror jeg.
I år er vi vokset med opgaven og tror på os selv, og vi ved, at vi kan spille rigtig fin ishockey."

Der er fuldt hus på fredag i Cool East arena, hvad betyder det for jer spillere?
Det betyder rigtigt meget. Vi har haft en fantastisk opbakning hele sæsonen og her i playoff har vi vel et snit på næsten 4500 tilskuere. Det betyder utroligt meget for os, og vi elsker at komme ud og have den rygstøtte. Det bliver cool.

Det er altid rigtigt cool at være piratsspiller, det er en enorm stolthed at tage den trøje på.
Nu hvor det går godt, er det givetvis  med endnu mere stolthed,  hvor vi har chancen for at vinde noget stort sammen med en klub og mange spillere, som har arbejdet sammen længe.
Vi har en rigtig god stemning, det har vi haft hele sæsonen. Det er klart, at da vi mødtes i august, var vi lidt splittet, da vi kom fra forskellige hold. Ret tidligt i sæson var vi én stor gruppe, og det er klart, at jo bedre det går destomere vokser stemningen i garderoben også.

Fredag vil vi jo alle gerne vinde, men det vigtigste er at være fokuseret på kampen og det, som sker ude på isen. Det er igen 60 minutters arbejde, hvor vi skal fokusere på os selv.
Vi ved, at gør vi de rigtige ting, så vinder vi. Men når det så er sagt, så er Herning et godt hold, og vi forventer, at de kommer rigtigt desperat og rigtigt hårdt ud til kampen.
De kommer nok endnu hårdere ud til denne kamp end sidste kamp. Men igen, vi skal tænke på det, som vi gør godt - det er det, som vi spillere i de røde trøjer kan gøre."

 

 

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER