Julie Beukel

Vicekommissær udtaler sig, efter beruset kvinde blev fundet på spillers hotelværelse

Det er lidt mere end måned siden, at Valeri Nichushkin forsvandt fra Colorads lineup midt i deres igangværende slutspilsserie mod Seattle Kraken.

I slutningen af april dukkede forklaringen op, da Denver Post stødte på en politirapport, der beskrev, hvordan en stærk beruset kvinde blev fundet på russerens hotelværelse i Seattle før den 3. kamp i serien.

Kvinden var så påvirket, at en af holdets læger mente, at hun havde brug for lægehjælp, og en ambulance blev derfor tilkaldt til hotellet, hvorefter hun blev bragt til hospitalet.

Colorado har valgt ikke at kommentere hændelsen, men nu udtaler NHL sig for første gang. Her svarede vicekommissær Bill Daly på spørgsmålet om, hvorvidt en undersøgelse var i gang af Nichushkin:

- Der er ingen igangværende efterforskning i øjeblikket. Vi ved præcis, hvad der skete. Dette er blevet håndteret passende på klubniveau og efter min mening også på liganiveau.

Det betyder, at russeren kan spille i næste sæson, men pt. er han stadig ude på grund af "personlige årsager".

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER