Julie Beukel

To unge danskere skriver kontrakt i Malmø

De to danske spillere, Nanna Stricker og Frida Kielstrup, skriver kontrakt med Malmö Redhawks for den kommende sæson.

Stricker kommer fra en sæson i Rødovre, hvor det blev til 2 mål og 1 assist i 13 kampe, hvor Kielstrup kommer fra en sæson i Hvidovre, hvor det blev til 8 mål og 6 assists i 12 kampe.

- Vi henter to unge og meget lovende piger ind, som allerede har formået at trække i landsholdsdragten og repræsenteret deres Danmark ved U18 VM, udtaler cheftræner Ellinor Rydell.

Den 17-årige Frida glæder sig til at trække i Malmö-trøjen:

- Som københavnerpige har Malmö altid været et hold jeg fulgte, noget der gør det ekstra sjovt nu at trække i trøjen.

Også den 17-årige Nanna Stricker glæder sig til at tage over sundet og spille svensk ishockey:

- At forlade Danmark og tage skridtet ind i svensk ishockey er en udfordring, som jeg glæder mig rigtig meget til og noget, som jeg tror på vil få mig til at udvikle mig som spiller.

Stricker kommer til at spille med nummer 27, mens Kielstrup kommer til at bære nummer 16.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER