Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Casper

Tillykke til Mathias Bau der fylder 27 år i dag

I dag har Mathias Bau, Cory Quirk og David Friedmann fødselsdag.

Mathias Bau fylder i dag 27 år. Den danske landsholdsforward begyndte sin karriere i Rødovre og fortsatte den sidenhen hos Malmö Redhawks, Frederikshavn White Hawks, Hershey Bears og senest hos Dornbirner EC. Fra den kommende sæson er Mathias Bau atter at finde i Metal Ligaen, hvor at han har skrevet under med Herning Blue Fox.

Cory Quirk fylder i dag 34 år. Den amerikanske forward spillede tre sæsoner for SønderjyskE i perioden fra 2013 til 2016. Sidenhen har Quirk spillet for Fischtown Pinguins i den tyske DEL-liga, hvor han den kommende sæson skal i gang med sin femte sæson i klubben.

Derudover fylder David Friedmann 27 år. Den canadiske forward spillede en enkelt sæson i Danmark tilbage i sæson 18/19. Her startede han sæsonen hos Aalborg Pirates, men efter otte kampe i Metal Ligaen valgte de to parter at gå hver til sit. Derefter tog Friedmann tilbage til Nordamerika, hvor han spillede 13 kampe for Florida Everblades, inden han tog tilbage til Danmark igen. Her skrev han kontrakt med Frederikshavn White Hawks, hvor han sluttede 18/19-sæsonen. Friedmann har ikke spillet ishockey på topplan siden han forlod Frederikshavn White Hawks.

Hockeymagasinet ønsker Mathias Bau, Cory Quirk og David Friedmann et stort tillykke med fødselsdagen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER