Casper

Tillykke til Martin Lefebvre der fylder 28 år i dag

I dag har Martin Lefebvre og Mikael Burakovsky fødselsdag.

Martin Lefebvre fylder i dag 28 år. Den canadiske back har spillet to sæsoner i Metal Ligaen for Aalborg Pirates. Den første var i sæson 17/18. Sæsonen efter skiftede han til Krefeld Pinguine i den tyske DEL-liga, hvor han dog måtte slutte sæsonen skadet. I januar var han dog fit for fight igen, hvor at han vendte retur til Aalborg Pirates. Lefebvre nåede dog kun at spille otte kampe for piraterne i denne sæson, inden at den resterende del af sæsonen blev aflyst. Det er endnu ikke offentliggjort, hvor Lefebvre fortsætter karrieren.

Derudover fylder Mikael Burakovsky 43 år i dag. Den svenske forward spillede fem sæsoner af sin karriere i Danmark. Her spillede Burakovsky for Rødovre, Herning og AaB i perioden fra 2002 til 2007. Herefter vendte Burakovsky retur til Sverige, hvor at han afsluttede karrieren nogle sæsoner senere.

Hockeymagasinet ønsker Martin Lefebvre og Mikael Burakovsky et stort tillykke med fødselsdagen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER