Casper

Tillykke til Jesper Jensen Aabo der fylder 29 år i dag

I dag har Jesper Jensen Aabo, Joachim Holten Møller, Lasse Mortensen og Jack Walker fødselsdag.

Jesper Jensen Aabo fylder i dag 29 år. Den danske landsholdsback startede karrieren hos Rødovre og fortsatte derefter karrieren hos Rögle, Färjestad BK og Jokerit inden han i den forgangne sæson skiftede til Malmö Redhawks, som han også har kontrakt med den kommende sæson.

Joachim Holten Møller fylder i dag 33 år. Holten Møller startede sin karriere hos Rungsted, hvor han også har spillet størstedelen af sin karriere pånær fire sæsoner i SønderjyskE, hvor han spillede fra 2009 til 2013. Joachim Holten Møller har også kontrakt med Rungsted den kommende sæson.

Lasse Mortensen fylder 20 år i dag. Den unge danske back har været en del af Rødovre Mighty Bulls' Metal Liga-hold de sidste tre sæsoner. I den kommende sæson bliver det dog ikke Rødovre som får glæde af Lasse Mortensen. Mortensen har nemlig skrevet kontrakt med Herlev Eagles for den kommende sæson.

Derudover fylder Jack Walker 24 år. Den amerikanske forward har spillet to sæsoner i Danmark. Den første sæson i Danmark for Walker var i sæson 18/19 for Aalborg Pirates, hvor det dog kun blev til to point i 15 Metal Liga-kampe. I den forgangne sæson var Walker tilbage i Danmark. Denne gang for Odense Bulldogs, hvor det blev til 19 point i 15 Metal Liga-kampe for Walker. Det er endnu ikke offentliggjort hvor Walker skal spille i den kommende sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER