HM

Tidligere SønderjyskE spiller bliver assistent træner

Den tidligere SønderjyskE spiller, Kevin Henderson, har indstillet den aktive ishockeykarriere i en alder af 32 år.

"Hendo" bliver dog i miljøet, men det bliver bag bænken og som assistent træner.

Det bliver Charlottetown Islanders, der spiller i QMJHL, som bliver Henderson's første opgave som ass. træner.

QMJHL betyder Quebec Major Junior Hockey League, og det er en af de tre store junior-ligaer, der tilsammen udgør Canadian Hockey League.

- Jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke var helt sikker på, om jeg ville tage en sæson mere, eller om jeg skulle indstille karrieren. Jo tættere vi kom på tidspunktet, hvor beslutningen skulle falde, jo mere sikker blev jeg på, at jeg skulle stoppe og så forsøge at kaste mig over trænergerningen istedet, fortæller Kevin Henderson til klubbens hjemmeside.

- Vi glæder os til, at Kevin bliver en del af vores hold. Han var den ideelle kandidat for os. Vi var på udkig efter en tidligere spiller, som havde prøvet at spille under flere forskellige gode trænere, udtaler cheftræner og general manager Jim Hulton

Kevin Henderson spillede bla. i Danmark, Finland, Slovakiet, Storbritanien i Europa samt ECHL, AHL og 4 NHL kampe i sin aktive karriere.

I Danmark blev det dog kun til 16 kampe og 11 point inden en skulderskade satte en stopper for sæsonen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER