Christian Rolund

Tidligere klub hylder Oliver Bjorkstrand

Den 23-årige danske forward for Columbus Blue Jackets høster store roser pt. Ikke kun i Danmark, hvor de fleste medier bringer utallige artikler om spillerens formkurve, der har resulteret i seks scoringer i træk i verdens stærkeste liga, NHL.
På den anden side af Atlanten har de også fået øjnene op for herningenseren, hvis bedrifter i NHL nu honoreres i spillerens tidligere klub, WHL-klubben Portland Winterhawks.

Hos Winterhawks fik Bjorkstrand sit gennembrud i nordamerikansk ishockey, hvor han spillede tre sæsoner hos dem inden Columbus Blue Jackets gjorde brug af rettighederne til ham, som de havde sikret sig i 2013 draften.

I 193 kampe for Winterhawks blev det til 290 point.

Winterhawks har lavet en hyldetsvideo for deres tidligere spiller, som er en af klubbens mest profilerede målscorere nogensinde.

I øjeblikket nyder 20-årige Joachim Blichfeld også stort af Winterhawks organisationen. Han har ligesom Bjorkstrand spillet tre sæsoner hos Winterhawks, og i 187 kampe er det blevet til 228 point. NHL-klubben San Jose Sharks ejer rettighederne til Blichfeld, som måske er på vej ind i NHL efter sommerens camp, og kan måske opleve samme succes, som Bjorktrand i øjeblikket oplever.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER