Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Casper

Tidligere Bulldogs-målmand indstiller karrieren

Chet Pickard har spillet sin sidste kamp på professionel plan. 
I en alder af 32 år har den canadisk-tyske målmand Chet Pickard valgt at indstille karrieren. Det skriver Pickards nu tidligere arbejdsgiver Grizzlys Wolfsburg, hvor han egentlig også havde kontrakt for den kommende sæson. Pickard meddelte dog klubben i sidste måned, at han ikke havde tænkt sig at vende tilbage til klubben, hvilket satte klubben i en vanskelig situation.

- Nyheden om Chets pensionering ramte os som et lyn fra en klar himmel. Vi accepterer sådan en beslutning, som dog bestemt ikke var let. Den måde, hvorpå vi først blev informeret om dette i slutningen af ​​juni uden forudgående varsel, er dog uacceptabel for mig. Chets tilgang satte os i en ekstremt vanskelig situation, fordi at vi i slutningen af ​​juni ikke havde nogen chance for at hente en tysk kvalitetsmålmand. Jeg ville have ønsket, at Chet havde inkluderet os i hans beslutningsproces, da han bestemt ikke tog denne beslutning med sin familie fra den ene dag til den anden. Så kunne vi i det mindste have været forberedt på det tidligere. Jeg var meget skuffet over den måde, det blev gjort på. Ikke desto mindre ønsker jeg Chet og hans familie alt det bedste i deres fremtidige liv, lyder det fra klubbens sportschef Karl-Heinz Fliegauf på klubbens hjemmeside.

Chet Pickard har spillet en enkelt sæson i Danmark tilbage i sæson 14/15. hvor han var førstemålmand for Odense Bulldogs. Siden da har han spillet for forskellige klubber i Tyskland.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER