Casper

Struzinski: Spillerne virkede meget nervøse

U18-landsholdet tabte 2-7 til Tyskland i premieren ved dette års IA-VM i Riga i Letland. Årsagen til det store nederlag skyldes blandt andet stor nervøsitet hos spillerne. Det mener landstræner Martin Struzinski. 

[caption id="attachment_63291" align="aligncenter" width="240"] Martin Struzinski
© Daniel Stentz[/caption]

Der var stor klasseforskel at spore, da det danske U18 landshold mødte det tyske U18 landshold. Det lykkedes tyskerne at score hele syv gange i kampen, mens det kun var William Nistrup og Philip Schultz som formåede at score i kampen for Danmark.

At det gik så galt som det gjorde i åbningskampen, er en blanding af nervøsitet og passivitet. Det udtalte U18-landstræner Martin Struzinski til ishockey.dk efter kampen.
"Spillerne virkede meget nervøse og passive med langsomme beslutninger og puckomgang. Vi spillede derfor uden tempo og havde ingen flow i spillet i de to første perioder. Få tog ansvar og det tekniske niveau synes meget lavt med mange personlige fejl."

  • Martin Struzinski til ishockey.dk



Derudover roser Martin Struzinski også det tyske landshold, som ifølge ham har gang i en årgang, som virker skræmmende stærk.

Allerede klokken 15:15 i dag spiller det danske U18-landshold deres 2. kamp ved dette års VM i Riga. Her skal de forsøge at skaffe 3 point mod det slovenske U18-landshold.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER