Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Esben

Stor finne tilbage i SønderjyskE

Pressemeddelelse:

De danske ishockeymestre tager konsekvensen af skadessituationen, og henter med omgående virkning Anssi Rantanen i Kazakhstan.

De ishockeyglade sønderjyder kan godt begynde at glæde sig til et gensyn med den store, finske back, Anssi Rantanen, som spillede den sidste halvdel af sæsonen 2013/14 for SønderjyskE.
Det er ellers en herre, der har prøvet lidt af hvert i sin lange ishockeykarriere. Den 33årige back har spillet flere sæsoner i den finske SM Liiga, bl.a. i Lukko Rauna og i Mestis ligaen hos Hokki. De seneste to sæsoner har han bl.a. spillet i Kazakhstan.


Anssi Rantanen blev hurtigt kendt og populær for sit konsekvente og enkle spil, og adm. direktør Klaus B. Rasmussen glæder sig over, at klubben nu igen får tilført finsk ”sisu” til holdkortet:
- Vi har været hårdt ramt af skader i flere uger nu. Bl.a. har det været meget usikkert, hvornår Tyler Gotto kan forventes tilbage (canadisk backprofil med hjernerystelse, red.). Derfor agerer vi også omgående med tilknytningen af Anssi Rantanen.

Det har hele tiden været planen at forstærke de defensive formationer før DM slutspillet starter, og vi får, om end tidligere end oprindeligt planlagt, noget rutine og ”size” til holdets defensiv. Anssi Rantanen er kendt for at arbejde stenhårdt. Han er en fysisk, nærkampsstærk spiller, som fokuserer på det simple i alle spillets facetter. Ikke mindst bliver hans mangeårige erfaring et godt supplement til holdets defensive kæder.

Det er, på trods af helligdagene, gået utroligt hurtigt med at få papirerne og spilletilladelsen på plads, og vi forventer derfor, at Anssi Rantanen er med på holdkortet til de to lokalopgør mod Esbjerg Energy i dag og i morgen, slutter Klaus B. Rasmussen.

Fakta Anssi Rantanen
Nationalitet:     Finland
Alder:             33 år (03.08. 1982)
Højde:             188 cm.
Vægt:             99 kg.
Position:         Back
Fatning:          Venstre
Trøjenr.:          Ikke oplyst
Tidligere klubber: FPS, Hokki, Lukko og TPS (Finland), Arystan Temirtau, Yuzhny Ural Orsk og Kulager Petropavlovsk (Kazakhstan).


6. Anssi Rantanen 2013-14 Lav opl.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER