Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Steffen Frank satser på comeback i serien imod Rødovre

SønderjyskE forwarden Steffen Frank har været ude med en skade i lidt mere end 1 mdr, men nu tyder meget på at man kan forvente et snarligt comeback fra den lynhurtige forward.

- Det ser godt ud. Jeg har været på is en del gange i den sidste uges tid og regner med et comeback i den nærmeste fremtid. Vi har endnu ikke fastlagt, i hvilken kvartfinale kamp jeg vil komme tilbage i udtaler den lange angriber til nordschsleswiger.dk

Han begrunder valget af Rødovre således:

- Vi valgte Rødovre fordi det er her vi tror på at vi har de største chancer for at komme videre. Vi går naturligvis til opgaven med stor ydmyghed og har forberedt os på en lang tæt serie. Det er ikke blot noget vi siger, for det bliver på ingen måder en let opgave. Afgørelsen kommer sandsynligvis først efter 6 eller 7 kampe. Vi skal kun fokusere på den næste kamp og helt ærligt, så ved jeg end ikke hvad tid kamp nummer 2 på søndag skal afvikles.

Nordschsleswiger.dk ville vide om SønderjyskE var titelfavorit, men det spørgsmål gled Steffen Frank af på.

- Vi vidste fra sæsonstart at Kim og Mario ville igang med en genopbygning. Vi fik en overraskende god start og efter et lille formdyk, klatrede vi atter opad i tabellen. Det samme skete med vores selvtillid - den gik også opad. Vi er overbevist om at vi har fået bygget et godt fundament, men omvendt har grundspillet også vist at vi let kan tabe kampen, når vi ikke er 100 % klar.

På fredag går det løs med første kvartfinale opgør imod Rødovre Mighty Bulls kl 19.30 og dørene åbnes kl 18.15.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER