Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Esben

Stærk dansk back skifter til Herlev Eagles

Pressemeddelelse:

Vi er meget glade for i dag at kunne offentliggøre, at Christoffer Lindhøj skifter til Herlev Eagles.
Christoffer er en solid dansk back, der har sin hockeyopdragelse i Rungsted og har en stor fremtid i dansk ishockey.

Han kommer til Herlev fra Aalborg, som han har nået at tørne ud for 6 gange.
Vi har tidligere været i forhandlinger med Christoffer, men på daværende tidspunkt var en kontrakt i Aalborg mere fristende.

Opholdet gik ikke som forventet, og derfor er vi naturligvis virkeligt glade for, at Christoffer har valgt at tørne ud for os.

Christoffer fortæller følgende om sit skifte fra Aalborg:

"Jeg har intet negativt at sige om Aalborg Pirates.
Jeg har kun haft gode oplevelser, men har ikke følt at det har fungeret for mig på isen, hvilket jo er det vigtigste - så beslutningen er udelukkende taget på isen."

Her fortæller han lidt om, hvad han glæder sig til og hvad han forventer af sit skifte til Herlev Eagles:

"Jeg glæder mig til at spille sammen med nogle gode drenge!
Jeg kender mange af dem fra ungdomslandsholdene, og har også spillet med nogle af dem på klubplan - så jeg er glad for at det kunne lykkes, at jeg kunne skifte til Herlev!
Jeg glæder mig også rigtig meget, til at trække Herlev trøjen over hovedet.
Jeg håber på at få meget ansvar og masser af spilletid, at jeg kan bidrage med en masse god hockey, og hjælpe Herlev så godt jeg kan."

Vi regner med at Christoffer allerede spiller med i morgen mod Frederikshavn klokken 19.00 og herfra skal der som altid lyde et stort velkommen, med ønsket om en god sæson.

Velkommen til Herlev Eagles, Christoffer!

[caption id="attachment_45321" align="alignleft" width="506"] © Photo: M. Andersen © Photo: M. Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER