Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Christian Rolund

St. Luis Blues skriver kontrakt med sidste sæsons overraskelse

Stanley Cup vinderne fra St. Luis Blues har skrevet en ny 2-årig kontrakt med Jordan Binnington, som overraskede alt og alle med sublimt målmandsspil, der bl.a. var en af de afgørende faktorer for, at holdet, der i januar lå på sidstepladsen i NHL, endte med at kunne hæve Stanley Cup trofæet i juni.

Inden sidste sæson havde Jordan Binnington kun en enkelt kamp for St. Luis Blues på cv'et. I grundspillets 32 kampe stod Jordan Binnington med en redningsprocent på 92,7, og han fortsatte sit store spil i slutspillet, hvor han spillede hele 26 kampe med en redningsprocent på 91,4.

Jordan Binnington startede sæsonen i AHL, men grundet skader og problemer på målmandsposten, blev den 26-årige canadier hentet op til NHL-holdet, hvor han med bl.a. fem shutouts i grundspillet hurtigt markerede sig med sine evner mellem stængerne, og efterfølgende viste sig at være en vigtig brik i rejsen mod det eftertragtede trofæ.

Kontrakten har en værdi på 8,8 mio dollars.



 


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER