HM

Spiller præsentation hos Odense Bulldogs i byens centrum

Pressemeddelse:

Nye tider i Odense Bulldogs
Odense Bulldogs inviterer fans, sponsorer og resten af Odense til spillerpræsentation i Odense centrum d. 30. august 2018. Der bliver samtidig startskuddet til ny strategi i klubben, hvor der tænkes anderledes.

Når Odense Bulldogs d. 30. august kl. 16.30 præsenterer spiller- og trænertrup, sker det i centrum af Odense. Præsentationen er optakten til en ny sæson, hvor Odense Bulldogs gennemgår flere ændringer. Der har været stor udskiftning i spillertruppen, og klubben har tænkt nyt omkring sammensætningen af holdet. Der bliver satset på et miks af rutinerede danskere og unge ambitiøse talenter, og der spidses til med udlændinge, som sammen med de rutinerede danskere skal føre Bulldogs gennem sæsonen. Det er begyndelsen på et langsigtet projekt, der skal føre Odense Bulldogs til toppen af dansk ishockey. Som ny cheftræner er Pelle Svensson tiltrådt, og han har sammen med sine trænerassistenter indledt sæsonen med masser af fysisk træning og øvelser, der indeholder indøvelser af spilsystemer.

På trods af de mange udskiftninger i truppen er der grund til stor optimisme. Opstarten har været rigtig lovende, og der hersker en god stemning i truppen. De rutinerede kræfter har gået forrest til træning og sat et højt niveau fra start af, og de unge har knoklet løs med forhåbningerne om at bryde igennem i Metalligaen. Derfor bliver det spændende at følge Odense Bulldogs tæt i den kommende sæson og se, hvordan holdet udvikler sig.

Udenfor banen kommer der også til at ske ændringer i Odense Bulldogs, hvor klubben i samarbejde med flere af dens sponsorer kommer til at lancere forskellige arrangementer.

Første stik i den række er, at spillerpræsentationen i år afholdes centralt i Odense.
Første hjemmekamp for Odense Bulldogs i Metalligaen er d. 18. september, hvor de kl. 19.00 tager imod Frederikshavn White Hawks (med Dale Mitchell) i Odense Isstadion.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER