Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Søren Nielsen skifter Esbjerg ud med Odense

Pressemeddelse:

Odense Bulldogs har skrevet kontrakt med 20-årige Søren Nielsen, der skifter fra de dobbelte danske mestre, Esbjerg Energy.


Endnu en markant signing er i hus. Bulldogs har skrevet kontrakt med landsholdspiller Søren Nielsen, der skifter fra de dobbelte danske mestre i Esbjerg.

Sidste sæson var 20-årige Søren Nielsen en vigtig del af Esbjergs succes, hvor han scorede 28 point. Derudover har han mange landskampe på CV’et, inklusiv 6 kampe på A-landsholdet i sidste sæson. Søren har hele karrieren spillet i barndomsklubben Esbjerg, men nu søger den unge center nye veje.

– Jeg havde en samtale med Odense sidste år, hvor jeg valgte at tage et år mere i Esbjerg. Nu har jeg så valgt Odense, som jeg føler er et godt match for mig. Jeg har brug for at prøve noget nyt, og jeg har kun hørt positive ting om klubben, så jeg tror det bliver en god sæson, fortæller Søren Nielsen.

– Jeg håber jeg kan bidrage til en masse sejre og forhåbentligt kan vi nå rigtig langt næste sæson.

– Selvom jeg er dobbelt dansk mester med Esbjerg, så har jeg brug for at prøve noget nyt. Jeg har brug for at stå på egne ben og blive set friskt på. Jeg tror også det vil være godt for mig personligt at spille for et andet hold end Esbjerg, afslutter han.

Formand Henrik Benjaminsen udtaler:

– Vi har fulgt Søren igennem flere sæsoner, og har haft et stort ønske om at hente ham til Odense. Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes i år. I Søren får vi en dygtig ung to vejs center der allerede har bevist sit værd i ligaen, og vi er sikre på, at Søren bliver en profil på holdet i den kommende sæson. Med Søren på holdkortet så har vi også fået tilknyttet en dansk forstærkning på forward siden som vi har været på jagt efter og det er derfor en vigtig brik i puslespillet der er faldet på plads.

[caption id="attachment_64943" align="aligncenter" width="504"] ©Foto:FN sportsfoto / Frank Nielsen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER