Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

SønderjyskE henter dansk back i Herning

Pressemeddelse:

Han har på trods af sine kun 23 år prøvet lidt af hvert som ishockeyspiller. Det er blevet til ungdomshockey i Litauen og Finland samt en enkelt sæson som seniorspiller hos ligaklubben Manglerud Stars i Norge. På Magnus Leth Nielsens CV står der også ligahockey i SønderjyskE, Aalborg Pirates og Herning Blue Fox.


Den unge back spillede faktisk sin første seniorsæson i netop SønderjyskE, fortæller sportschef Kim Lykkeskov:

- Magnus Leth Nielsen er oprindeligt fra Aalborg; men flyttede i sæsonen 2012-13 til Sønderjylland, hvor hans far var sportschef for SønderjyskEs superligahold (Ole Nielsen, red.). Her blev han i samme sæson hentet op til ligaholdet fra farmerholdet i Vojens Ishockey Klub. Nu er han tilbage igen hos os, og vi får med Magnus Leth Nielsen en god, stabil og hårdtarbejdende, dansk back på holdkortet.

Han er også modnet som spiller og menneske i de seneste par sæsoner, og jeg glæder mig til at se hans vinderinstinkt og aggressivitet på isen, siger Kim Lykkeskov.




[caption id="attachment_46403" align="aligncenter" width="504"] Magnus Leth Nielsen
©Photo:M.Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER