Christian Rolund

Søgaard ustoppelig mod Blichfeld

Der var dømt danskermøde i WHL, hvor keeper Mads Søgaard og Medicine Hat Tigers afsluttede deres roadtrip med fire kampe på fem dage, med et besøg hos WHL-topscorer Joachim Blichfeld og Portland Winterhawks.

Det blev en målfattig kamp, hvor begge holds målmænd stod en super kamp.

Winterhawks kom foran 1-0, selvfølgelig fristes man til at sige, på en scoring af Blichfeld. I tredje periode fik Medicine Hat Tigers dog udlignet,og da der ingen scoring kom i overtid, måtte kampen derefter ud i straffeslagskonkurrence.

Her viste Søgaard hvorfor han pt. betragtes, som en af de bedste målmænd i nordamerikansk junior ishockey.

Den unge keeper med oprindelse fra Aalborg tog samtlige fem af Winterhawks forsøg. Dermed kunne Søgaard og Medicine Hat rejse hjem med endnu sejr i bagagen, da de scorede en enkelt gang på deres fem forsøg.

Det blev derfor til point efter samtlige af de fire kampe for Søgaard og holdet.

Mads Søgaard blev kåret til kampens bedste spiller, mens Joachim Blichfeld måtte tage til takke med hæderen, som kampens tredje bedste. Søgaard blev desuden også kåret til spillerundens bedste spiller i hele WHL.











MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER