Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Christian Rolund

Smith-Pelly vil ikke til Hvide Hus

Når man vinder et af de store sportsmesterskaber i USA, så bliver man automatisk inviteret i Det Hvide Hus til et møde og fællesfoto med den siddende præsident.

Washington Capitals spilleren Devante Smith-Pelly, holdkammerat med danske Lars Eller, sagde i løbet af slutspillet i NHL, at hvis de skulle gå hen at vinde Stanley Cuppen, så ville han ikke sætte sine fødder i Det Hvide Hus, så længe Donald Trump er præsident.

Smith-Pelly er en af de få sorte spillere i NHL, og han har op til flere gange ytret sin mening om den siddende præsident, hvis udtalelser Smith-Pelly tager kraftig afstand fra.

Nu, hvor Capitals gik hen og vandt finalen over Vegas Knights, er Smith-Pelly blevet spurgt endnu en gang, om han stadig står ved sin holdning, når invitationen fra Det Hvide Hus kommer.

- "Jeg sagde hvad jeg sagde, og det står jeg fast på".
- "De ting som han (Trump) siger, er direkte racist- og sexistiske".


Smith-Pelly siger dog, at han ikke bærer nag, hvis Ovechkin og holdkammeraterne tager imod invitationen fra Donald Trump og besøger Det Hvide Hus.

"Det er de i deres fulde ret til".

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER