HM

Silly Season: Nichlas Hardt meldes på vej retur til den danske liga

11/5: Efter knap 13 sæsoner i udlandet, så tyder meget nu på at 31-årige Nichlas Hardt returnere til den bedste liga i Danmark.

Rygterne på vandrørene fortæller i hvert fald at han skulle blevet enige med en Metalliga klub om en kontrakt for den kommende sæson.

Hardt spillede fra 2005 til 2008 for Herlev Hornets, inden udenlandskarrieren startede hos Tappara i den bedste finske række Liiga - nu meldes han dog på vej tilbage til Danmark.

--------------------------------------------------
6/5: Der er en del der tyder på at Esbjerg Energy får en gammel kending tilbage i boksen.

Det vælter ind med rygter om træner situationen i Esbjerg. Rent faktisk får vi så mange henvendelser, at der ikke vil være plads til alle dem der i øjeblikket rygtes til trænerbænken.

2 navne går igen når vi modtager hint om træner teamet og det er især Peter Gommesen's navn der nævnes tit, men også Esben Nielsen er nævnt som en mulig assistent træner.

En del mails melder om en assistent trænerduo bestående af Gommesen og så Colin Vock eller en lidt ukendt fyr ved navn Brian Sutton. Sidstnævnte skulle også have fokus på ungdomsafdelingen.

Der skrives også om en nordamerikansk cheftræner, men vi tør ikke sætte navn på endnu.

Som sagt er vi ret usikre på hvad der sker og ved du noget, så skriv endeligt på mail@hockeymagasinet.dk eller via vores kontaktfunktion eller facebookside.
------------------------------------------
5/5: Vi har tidligere skrevet om at Lucas Andersen skulle være fortid hos Rungsted Seier Capital.

Vi vover det ene øje og sender ham til Frederikshavn White Hawks. Lucas satte et godt aftryk i det nordsjællandske med et godt fysisk spil samt 19 point i 43 kampe.

Tidligere i dag meldte White Hawks ud at de havde forlænget med Mads Larsen og Nikolaj Krag (Det skrev HM om d. 20/3). Den gang skrev vi at Kyle Hope også ville forlænge og det tror vi stadigvæk på.

Vi er dog også blevet overbevist om at Tobias Ladehoff ikke kommer til Frederikshavn, men det tror vi til gengæld Mads Iversen og Sebastian Brinkman gør.

Udover Kyle Hope, så ser det også ud til at Danmarks nordligste beliggende hold også kan få glæde af russiske Bumagin i endnu en sæson og så har vi fået et par henvendelser om at man også forhandler forlængelse med Albin Lindgren.

Til gengæld skulle Tadeas Galansky være på vej til Odense og Aphivat Senthaisong følge efter ham.
Kristian Jensen rygtes også væk og her nævnes Herning Blue Fox som en favorit til at få glæde af Kristian Jensen's fysik og så rygtes Patrick Madsen tilbage til det midtjyske.

En ukendt faktor er at der skrives en del om at Christopher Frederiksen kan være på vej til udlandet, men vi tror dog at han bliver i det nordjyske.

Hvis i har tilføjelser, så skriv gerne til mail@hockeymagasinet.dk eller via vores kontaktfunktion eller via facebook.
-------------------------------

30/4:
Vi må indrømme at vi næsten synes at det er for godt til at være sandt, men rygtestrømmen de sidste par dage er gået helt i selvsving om Mathias Bau.

De rygter går på at han efter 3 år i udlandet overvejer at returnere til Metalligaen.

Han er blevet nævnt på vej tilbage til hele 4 klubber!! Og det får os normalt til at tænke at det nok er en and, men i løbet af de seneste 72 timer, har vi modtaget virkeligt mange henvendelser om at han skulle være på vej til ligaen igen og nærmere betegnet til Herning.
Det rygter bliver ikke dårligere af at en kilde i området kunne fortælle at sportschef Martin Struzinski åbenbart efter nytår, har været en tur forbi Dornbirn for se Mathias Bau an.

Vi indrømmer at vi stadigvæk er lidt i tvivl, men det vil være et scoop for ligaen uanset hvilken klub han lander i, hvis så stærk en spiller returnere.

Som sagt så er vi ikke helt sikre i vores sag, men antallet af reaktioner gør at vi helt sikkert tager rygtet alvorligt.

-------------------------------------------------------------------------
28/4: Denne gang skal vi en tur til Rødovre.

Iflg. mængden af emails og tips vi modtager, så tyder meget på at klubben har været hurtige og sikret sig det 19 årige talent Victor Cubars, der har tilbragt det meste af de sidste 2 sæsoner på Malmø's U20 hold.

Unge Cubars satte 31 point ind på kontoen i 54 kampe på de knap 2 sæsoner for det skånske J20 hold.

Victor er desuden søn af Sergejs Cubars, der har udover at have spillet på det lettiske landshold også har en 16 årig lang karriere i Danmark.

Husk i er velkommen til at tippe os på mail@hockeymagasinet.dk eller via vores facebook og diskretion er naturligvis en selvfølge.
------------------------------------------------------------------
27/4: Denne gang skal vi en tur til det midtjyske.

Efter mængden af mails og info vi modtager, så skulle målmand Simon Nielsen og den canadiske back Reid McNeill være på plads til den kommende sæson, hvor det til gengæld bliver til et farvel til Joachim Linnet, der efter sigende skal til Herlev og Sebastian Ruders, hvor vi ikke ved om han fortsætter på sjælland eller indstiller karrieren.

Husk i er velkommen til at tippe os på mail@hockeymagasinet.dk

------------------------------------------------------------
25/4: Denne gang skal vi runde Herlev Eagles.

Vi har igennem længere tid modtaget en del mails og henvendelser om Herlevs imports og ud fra dem må vi sige at en hel del peger i retning af at Johan Skinnars er fortid i klubben, men til gengæld siger flere kilder uafhængigt af hinanden, at det er lykkedes at holde på Victor Rollin Carlsson og Alexander Lindqvist "Flash" Hansen.

Ud over det, så skulle Joachim Linnet skifte fra Herning og dermed forenes han med sin bror Ulrich.

Og husk at i kan altid skrive til os enten via vores kontaktfunktion, via vores facebookside eller på mail@hockeymagasinet.dk

------------------------------------------------------

24/4: Denne gang skal vi til Nordsjælland.

Efter 2 sæsoner i udlandet tørnede Lucas Andersen i den forgangne sæson ud for Rungsted Seier Capital.
Lucas spillede en mere end godkendt sæson, og sneg sig også ind på klubbens topscorerliste som nr. 10, men det til trods så skulle Lucas Andersen være fortid i Rungsted efter kun en enkelt sæson. Han rygtes både til Allsvenskan samt en Metalliga klub.

Der udover så meldes Thomas Lillie også færdig i Rungsted, og her tyder meget på, at han tager en tur til Esbjerg Energy, der til gengæld sender Mathias Seldrup videre nordpå til Frederikshavn.

D. 22/3 citerede vi champagnebugten for, at Morten Jensen var på vej tilbage til Rungsted, og det rygte tør vi godt skrue sandhedsværdien helt i top på.

Fansitet mener desuden at vide, at backup keeper Jon Lee Olsen også er færdig i klubben.

Og husk i kan stadigvæk skrive til os på mail@hockeymagasinet.dk med info
om til- og afgange i klubberne. Diskretion er naturligvis stadigvæk en æressag.

————————————————————–
15/4: Denne gang skal vi en tur forbi SønderjyskE.

Meget tyder på, at topscorer Frederik Bjerrum er fortid i klubben. Den elegante forward skulle efter sigende arbejde på at komme til England, men til gengæld har vi modtaget flere hints om, at Yannick Vedel skulle være på vej til Vojens – et rygte, der har gået igen i lang tid, og som vi tror, der er en ret stor sandhedsværdi i.

Vi har også fået lidt rygter ind på, at klubben skulle være interesseret i 2 sjællandske spillere, hvoraf den ene skulle være Mads Eller, og den anden skulle være en, der kender vejen til netmaskerne, men fik en del af sidste sæson spoleret pga. en skade – det rygte tør vi ikke spå om sandhedsværdien i, men især det med Eller har gået igen i et godt stykke tid.

———————————————————
11/4: Denne gang skal vi atter til nordjylland, dog lidt længere nordpå end i går.

For iflg. flere kilder, så er har White Hawks sikret sig den elegante og hårdtarbejdende russer fra Belgorod endnu en sæson.

Bumagin satte hele 47 point ind på kontoen i 46 kampe i den forgangne sæson i Frederikshavn.

Vi tror, at der er gode muligheder for, at White Hawks fans atter kan “danse hele natten for Bumagin”

——————————————————–
10/4: Denne gang skal vi til Nordjylland.

Iflg fansitet “Aalborg Pirates Fan”, så tager  Kristian Jensen det “forbudte skifte” – for iflg. dem er han på vej til Aalborg.

Vi skal være ærlige at sige, at vi endnu ikke har modtaget det store på det rygte, men Aalborg Pirates fan har før ramt rigtigt og være tidligt ude.

Det kunne være et spændende skifte for både Kristian Jensen og Aalborg – til gengæld vil han være svær at erstatte for Frederikshavn.
——————————————–
23/3: Denne gang skal vi et hurtigt smut forbi Esbjerg Energy.

Iflg. kilder i både Frederikshavn og Esbjerg, så vender Søren Nielsen tilbage til Esbjerg Energy til den kommende sæson, efter 2 sæsoner i Odense samt 1 enkelt i Frederikshavn.

Der går også et rygte om, at der skulle være endnu en dansker på vej til Esbjerg, men det vender vi tilbage til på et senere tidspunkt

——————————————–
22/3: Vi har fået flere meldinger ind på, at den tidligere Rungsted Seier Capital back, Morten Jensen, skulle være på vej retur til klubben. Allerede efter jul gik rygterne på, at Morten Jensen ville returnere, men det blev ikke til noget.

Nu bærer fansitet champagnebugten mere brænde på bålet, og de tror så meget på, at Morten Jensen returnerer, at de giver det 8/10 på “sandhedsværdi-skalen”.

Med alle de rygter der allerede kørte i Januar, så er vi ret tilbøjelige til at give champagnebugten ret.

Der er har også været enkelte mails på, at Mathias Røndbjerg kunne være på vej til DK, men hvor meget der er om det rygte, tør vi endnu ikke rigtigt udtale os om.

Næste Silly Season nyhed kommer sandsynligvis til at dreje sig om Esbjerg Energy.

———————————–
20/3: Denne gang kigger vi på Frederikshavn White Hawks.

En kilde fortæller os at klubben kan se frem til forstærkning af Tobias Ladehoff fra Aalborg Pirates samt bomstærke Brock Beukeboom fra Odense Bulldogs.

Ud over det, så skulle Mads Larsen, Nikolaj Krag Christensen og Kyle Hope være blevet enige med klubben om en forlængelse.

Det skulle også være sikkert at Tadeas Galansky skifter til Odense Bulldogs som vi skrev om i går og at det er på en 2-årig kontrakt.

Det kan også godt være at Galansky får følgeskab af sin backup keeper Aphiwat Sengthaisong til den kommende sæson i Odense.

——————————————————————————————————-

19/3: Det første og nok det vi tror er det mest valide rygte, er at Frederikshavn White Hawks målmanden Tadeas Galansky endnu en gang kommer på hold sammen med Dale Mitchell i Odense – vi modtager i hvert fald så mange henvendelser om det at vi giver det et skud.

I den anden ende, så sender champagnebugten Jack Walker fra Odense til Rungsted, men den er vi ikke helt sikker på at vi tror på. Vi tror rent faktisk at Walker bliver hængende i det fynske.

Der går også lidt rygter på at en Bulldogs spiller skal til SønderjyskE, men det vil vi vende tilbage til når vi får lidt mere info.

Og så går der en del rygter på at Thor Dreslers fremtid som cheftræner skal starte i Rødovre.

Som altid, så er intet af ovenstående bekræftet af klubberne, men vi vender naturligvis tilbage når og hvis det engang sker.

Som altid en tak til alle der skriver og ringer til os – uden jer ville vi ikke kunne ramme over 94 % rigtige på “silly season” over en hel sæson.

Vores mail er stadigvæk mail@hockeymagasinet.dk og diskretion er naturligvis stadigvæk en æressag.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER