Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Silly Season: Forstærkning på vej til Frederikshavn

De sidste par dage og sågar under kampen mellem Odense Bulldogs og SønderjyskE,  florerede der et rygte om, at en Odense Bulldogs forward var på vej til en anden Metalliga klub.

Iflg de rygter vi hører, så skulle det være Frederikshavn White Hawks, der har været på jagt i det fynske og sikret sig en forward, der kender vejen til netmaskerne.

Vi er dog knapt så sikre i vores sag, som vi plejer at være, men den tiltagende rygtestrøm kunne godt tyde på, at der er noget om snakken.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Sam Povorozniouk og Jack Walker skulle iflg flere kilder være på vej som forstærkning til Odense Bulldogs - flere mener at vide at de allerede er i Danmark.

De fleste husker nok Jack Walker der blev udråbt til det store håb hos Aalborg Pirates og så er der Sam Povorozniouk der kommer fra et ophold i East Coast ligaen.

-------------------------------------------------------------
Rygtestrømmen er i den seneste uge taget til og da der sjældent opstår røg uden en brand, så tror vi på at der er en svensk forward på vej til Aalborg Pirates.

Navnet Thom Flodqvist går igen rigtig mange steder og da han ikke har haft nogen speciel god sæson hos Kristianstad i Allsvenskan, så kunne han måske være et godt bud på den nye forward - det er mange af hockeymagasinets brugere i hvertfald enige om.

------------------------------------------------------------------------------------------------
Der har på det seneste floreret en del rygter på at der måske er et gensyn med en gammel bekendt på vej hos Rødovre Mighty Bulls.

Det skulle dreje sig om den stærke back Connor Hardowa der endnu ikke har fået en kontrakt og iflg kilder selv har henvendt sig til klubben.

Så er der igen gang i rygterne.

Denne gang går turen til det vestjyske, hvor der er forlydender om at U20 landsholdsforwarden, Oliver Kjær, er i gang med at pakke kufferten og skifte Esbjerg Energy ud med nordamerikansk ishockey i byen Fairbanks i Alaska.

19-årige Oliver Kjær fik i sidste sæson 30 kampe på førsteholdet og er en del af Esbjergs egen talentudvikling.

------------------------------------------------------------------------------------------------------

Denne gang skal vi til Frederikshavn.

Der har været rigtigt mange fans forbi hockeymagasinet for at fortælle at White Hawks skulle have skrevet kontrakt med Albin Lindgren og Alexander Bumagin - der er naturligvis intet officielt kommet ud endnu, men det vil være noget af et scoop om nordjyderne er lykkedes med at gentegne Bumagin, efter at cheftræner Pasanen fortalte at han var på udkig efter en betydeligt større kontrakt i en bedre liga.

Vi må væbne os med tålmodighed og afvente om der kommer noget ud i løbet af den næste uge eller to.

-----------------------------------------------------------------------------------

Denne gang er det hos Herlev Eagles.

Hockeymagasinet erfarer at Herlev har yderlig 3 svenskere på plads.

Det er målmand Emil Jidskog, samt de 2 forwards Victor Rollin Carlsson og Johan Skinnars, der slutter sig til truppen i den nærmeste fremtid.
------------------------------------------------------------------------------------------------------

Denne gang skal vi til nordsjælland.

Her er det bomstærke Simon Fredriksson, der har valgt at tage en sæson mere hos de regerende mestre.

Simon Fredriksson kom til RSC et stykke inde i sæsonen, men nåede alligevel at lave 22 point i 39 grundspilskampe samt 6 point i 14 playoff kampe.

Iflg flere af Hockeymagasinets kilder, så præsenteres han omkring 1. august.

------------------------------------------------------------------------------------

Denne gang drejer det sig om Emil Jidskog, der tidligere har stået på mål i Rødovre og Hvidovre, men endte sidste sæson hos Herlev Eagles. Det gjorde han åbenbart så godt at han iflg. flere kilder returnere til Herlev til august.

Der er endnu intet officielt meldt ud fra Herlev Eagles.

-----------------------------------------------------------------------------------

Denne gang drejer det sig om den 27 årige canadiske center Mark MacMillan.

En opmærksom bruger har luret, at han følger Herning Blue Fox på instagram. Det plejer som regel at være noget af det første spillerne gør, når de kommer i kontakt med en ny klub, enten at følge klubben på instagram eller facebook.

Den 27 årige sluttede sidste sæson i East Coast ligaen, hvor det blev til 41 point i 52 kampe.

Det kunne ligne et yderst spændende bekendtskab for Herning.

Der er endnu intet officielt meldt ud fra Blue Fox.

--------------------------------------------------------------------------------------

Denne gang drejer det sig om den kun 17 årige Aalborg Pirates forward Jonathan Brinkman.

Mailstrømmen er tiltaget i de senere dage med rygtet om at han er på vej over atlanten.

Destinationen skulle være NordAmerika, men der er forskellige meninger om, i hvilken liga han ender i.

Sædvanen tro, er der endnu intet officielt meldt ud om skiftet.

------------------------------------------------------------------------

Så har der atter været gang i mailstrømmen.

Denne gang drejer det sig om 2 gamle bekendte, nemlig Teemu og Marko Virtala.

De skal iflg. flere mails og en af hockeymagasinets pålidelige kilder, til Rødovre Mighty Bulls.

Begge har tidligere spillet for Gentofte Star, hvor det for Teemu blev til 67 point i 70 kampe imens Marko lavede 89 point i 111 kampe.

------------------------------------------------------------------------

Iflg en af hockeymagasinets kilder, så skulle Herning Blue Fox have assistent træneren på plads og det skulle han have været siden afskeden med Lubos Pisar.

Det skulle være den levende legende og 9 dobbelte danske mester Dan Jensen.

Skulle du ligge inde med info med diverse spiller/træner transfer, så skriv endeligt til info@hockeymagasinet.dk eller kontakt os på facebook - vi lover naturligvis fuld diskretion.

-------------------------------------------------------------------------------
Denne gang skal vi atter til Frederikshavn.

Iflg strømmen af mails vi modtager i øjeblikket, så skulle White Hawks være i kontakt med et canadisk talent på kun 20 år (bliver 21 om ca 2 uger), der har produceret knapt 100 point i den forgangne sæson.

Til gengæld fortæller strømmen af mails også, at meget tyder på at Mikkel Aagaard ikke returnere til Frederikshavn trods megen debat om ham i vores chat.

------------------------------------------------------------------------------------------------

William Boysen vender tilbage til Rungsted. Det skriver hockeysitet Skudzonen ihvertfald på deres facebookside.

Det har været rygtet igennem længere tid - bla. længere nede  i denne tråd.

---------------------------------------------------------------------

Iflg flere mails, så kommer der en ny træner duo hos Gentofte Stars.
Jesper Duus skal afløse Göran Karlström og danne en duo sammen med legendariske Per Holten-Møller.

Det ligner et ambitiøst projekt i Gentofte.

-------------------------------------------------------------------------------------

Denne gang er det unge Jonathan Brinkman der meldes på vej udenlands.

Han skulle iflg. insidere være på vej til Mads Søgaards klub Medicine Hat Tigers i WHL.

Der er endnu intet officielt meldt ud om den 17 åriges fremtid.

-------------------------------------------------------------------------

Denne gang skal vi til Frederikshavn.

Her skulle den unge forward Marcus Pedersen være på vej til Aalborg Pirates.

Der er dog endnu intet officielt meldt ud om skiftet.

------------------------------------------------------------------

Odense Bulldogs Søren Nielsen skulle være på vej videre i karrieren. Det er ikke tilbud der mangler til den talentfulde forward.
Han skulle iflg. kilder i Odense undersøge det svenske Allsvenskan marked og så skulle der ligge tilbud fra 3 Metal liga klubber.
De 3 klubber skulle være Esbjerg Energy, Frederikshavn White Hawks og Rungsted Seier Capital.

Lad os håbe at vi får glæde af ham endnu et år i Metal ligaen, men lur os om ikke at han ender i det svenske.

-----------------------------------------------------------------------------------------
Så har der atter været gang i vores rygte mails.

Det er igen SønderjyskE spillere vi har modtaget rygter på.

Mikkel Jensen skulle iflg. flere, være på vej til Odense Bulldogs, imens rygterne siger at Frederik Rasmussen grundet uddannelse på sjælland, er i forhandlinger om at fortsætter hos Gladsaxe.

------------------------------------------------------------------------------------------

Iflg. mails og en kontakt med tilhørsforhold til Esbjerg, så skulle SønderjyskE's backup målmand Kasper Krog være på vej til lokalrivalerne fra Esbjerg Energy  - det må i så fald betyde, at enten Henriksen eller Seldrup er fortid i klubben, om dette rygte holder vand.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lige i øjeblikket går de fleste rygter på Rungsted Seier Capital.

De to vi får flest rygtemails på, er Rasmus Anderson og Morten Jensen.

Iflg rygterne, så er begge to på vej til en allsvenskan klub, men til gengæld, skulle William Boysen være på vej tilbage til Rungsted igen.

Lad os se om ikke der er bare en smule om snakken.




Vi starter ud med William Boysen som iflg fansite champagnebugten vil væk fra Frederikshavn og tilbage til sjælland.

Rungsted virker som en oplagt mulighed, men man skal nok heller ikke afskrive klubber som Rødovre eller Herlev, der begge efter forlydende skulle opruste til den kommende sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER