Andreas

SHL: Svensk backtalent imponerer fortsat

Den 19-årige svenske back, Nils Lundqvist, fortsætter med at imponere i den bedste svenske række. I starten af december lå den svenske back lunt i svinget både på den interne topscorerliste, men også i hele SHL hvad angår pointproduktion.

Nils Lundqvist har i mellemtiden deltaget ved U20-VM, hvor canadierne trak det længste strå og vandt turneringen. Kigger vi nærmere på den svenske back, så præsterede han at sende pucken i nettet en enkelt gang og assisterende yderligere på hele 7 mål. Alt i alt en flot turneringen af backen, som "kun" var overhalet indenom af Toronto Maple Leafs' back, Rasmus Sandin, der allerede nu kan tælle NHL-kampe på CV'et.

Lundqvist har dog siden da formået, at fortsætte sit offensive samt defensive spil i den bedste svenske liga. Han ligger på nuværende tidspunkt 3'er på topscorerlisten over backerne i hele ligaen, anført af en gammel kending - Kodie Curran, der vender snuden mod KHL fra i næste sæson.

Den svenske back ser aldeles interessant ud og det bliver spændende om New York Rangers, der draftede ham i 1. runde tilbage i 2018, vil hive ham over Atlanten for at trække i Rangers-trøjen i næste sæson.

Nils Lundqvist skrev en 3-årig kontrakt med Luleå for tre sæsoner tilbage og har udløb efter denne sæson.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER