Michael Damsted Jensen

Sebastian Dahm: Markedet står stille

For knap to uger siden blev det bekræftet, at den danske landsholdsmålmand Sebastian Dahm havde spillet sin sidste kamp for DEL-klubben Eisbären Berlin.

En sommer uden kontrakt er ikke første gang i Dahms karriere, men det er med garanti første gang, at Dahm er på jagt efter en ny kontrakt, mens stortset alle ligaer er blevet tvunget på tidelig sommerferie.

At verdenen er ramt, mærker vi alle, og ifølge Sebastian Dahm, så har coronakrisen også betydning for hans kontraktjagt.

- Markedet står stille. Der var en del interesse op til corona-krisens udbrud, sagde min agent. Men nu er der ingen aktivitet, siger Sebastian Dahm til TV 2 SPORT.

Sebastian Dahm satser dog stadig på, at han inden næste sæson kan sætte sin underskrift på en ny kontrakt i udlandet. Selvom det forhåbentlig bliver muligt for den 33-årige keeper, så er han ikke i tvivl om, at værdien af en ny kontrakt er faldet på grund af den igangværende pandemi.

- Det kommer til at koste. Jeg vil gætte på, de nye kontrakter, der skal skrives nu, bliver skåret med 20 procent, og det kommer også til at ramme mig.

Hvor Sebastian Dahm ender er altså endnu uvist, men han vil gerne blive i Tyskland, hvor han har spillet de sidste tre sæsoner, eller rykke tilbage til Østrig, hvor han var inden han flyttede til DEL. Det vil nemlig passe bedst med familielivet, da både Dahms datter og kone taler tysk.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER