Live – Mest læste ishockeynyheder

Redaktionen

Sebastian Dahm: Jeg vil vinde et mesterskab inden karrieren er ovre

Lidt uden for radaren i det sneklædte Østrig, skøjter den danske landsholdskeeper Sebastian Dahm rundt med stor succes for Klagenfurt Atletic Sports Club eller KAC. Hockeymagasinet fik en snak med Sebastian Dahm om keeperens succes i Østrigs ishockey, forud for det største derby i Østrig, det såkaldte Kärtner-derby, hvor KAC møder Villach.

– Første halvdel af sæsonen har været været forrygende, både personligt og for holdet. På trods af vi løbende har manglet 6-8 spillere pr kamp og at vi kun har spillet med fire udlændige mod ligagennemsnittet på 10, så ligger vi på en delt 3. plads i tabellen efter jul.

– Vi har dog lige inden jul forstærket os væsentligt og har fået nogle langtidsskadede spillere tilbage, så ingen tvivl om målsætningen er at gå hele vejen når vi når til slutspillet. Hvilket også var årsagen til at jeg valgte Klagenfurt, da jeg vil gerne vil vinde et mesterskab her inden karrieren er ovre.

– Personligt føler jeg, at jeg spiller mit bedste ishockey i karrieren og er utroligt glad for den rolle jeg har på holdet som en af de spillere der forventes at være med til at afgøre kampene. Statistisk, er første halvdel gået kanon, og målet er selvfølgelig at fortsætte niveauet og være med til at afgøre kampe når vi når til slutspillet.

Østrig har som i Danmark også været ramt af de strikse coronarestriktioner med kampe uden tilskuere. Hvis store dele af spillerne på holdet smittes med corona, som det bl.a. ses hos Herning Blue Fox pt, så rykkes kampene, hvilket kan give et presset kampprogram, beretter Sebastian Dahm til Hockeymagasinet i holdets vej mod mandagens derbyopgør.

– I forhold til corona er den største forskel, at vi spiller uden tilskuere. Alle kampe spilles, også hvis et hold har for mange ude, for derefter rykkes deres kampe til de har nok spillere til at spille, hvilket betyder, at kampprogrammet ofte er lidt mere pakket, hvis der skal hentes nogle kampe.

– Fx er vi på vej til Villach i en halv meter sne til det største derby i Østrig, det klassiske Kärntner-derby. Jeg håber, at vi kan vinde, ikke bare for fansenes skyld, men også så jeg kan få håneretten over min gamle værelseskammerat fra VM i Minsk Patrick Bjørkstrand, som i øvrigt også har gjort det godt i år!

Således slutter Sebastian Dahm samtalen med Hockeymagasinet, som kan berette om endnu en succesfuld kamp for landsholdskeeperen der sikrede KAC rent bur i holdets 4-0 sejr ude over Villacher SV, der var uden Patrick Bjorkstrand på holdet.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder