Michael Petersen

SDHL: Hør sejrsjublen her, da Luleå gik videre med 3-0 i serien

Der var igen i går gang i slutspillet oppe i Sverige, hvor man skulle spille 3. kamp i bedst af 5.

Vi starter med at gå i dybden med Luleå som på udebane skulle møde AIK. Luleå som havde vundet de første 2 kampe i stor stil med 6-0 og 7-0. I går blev det igen en sejr til Luleå  igen 0-6 på udebane. Som dermed er videre til semifinalen. De blev blandt andet hjulpet på vej af danske Josefine Høegh Persson som lavede en assist på målet til 5-0. Dermed er hun den dansker der har produceret flest point i slutspillet i Sverige i år med hendes 2 assister.

Vi fangede Josefine Høegh Persson efter kampen hvor vi spurgte hvordan det føles at være gået videre samt, hvad hendes rolle på holdet er her i slutspillet. Josefine har været så venlig at sende en video med, som viser glæden efter de er gået videre i slutspillet.
"Det føles super godt at være gået videre. Nu er det bare at lade op til semifinalen. Jeg skulle nok beskrive min rolle på holdet som en der fighter, giver 100% i nærkampe, god i 1-1 situationer - en energispiller."

[KGVID]https://www.hockeymagasinet.dk/wp-content/uploads/2019/02/video-1550426033.mp4[/KGVID]

I den anden kvartfinale kamp var der 4 danskere med i kampen. Inden kampen i går stod der 1-1 i serien. Dermed havde begge hold chancen for at lægge pres på modstanderen og bringe sig foran i serien. Djurgårdens var for anden dag i træk på hjemmebane. Kampen blev dog vundet af udebane holdet fra Linköping med 1-3, da de tog endnu en udebane sejr over Djurgårdens. Dermed er alle kampene i serien vundet af udebane holdet. Det betyder også at Linköping bragte sig foran 2-1 i serien. Dermed har de mulighed for at afgøre serien på hjemmebane på lørdag, når de spiller den 4. kamp.

Vi fangede en fra begge lejrer efter kampen, her er hvad de sagde:

Vi spurgte Nicoline Jensen fra Linköping, hvad de gjorde rigtigt i dag siden de bragte sig foran i serien.
"Vi løber utrolig meget mere på skøjter de her to kampe end den første. Vi spiller som et hold og alle gør deres arbejde

Har det styrket moralen på holdet at vinde 2. kamp på udebane?
"Ja det har det helt klart. Vi kommer ud med en del selvtillid efter weekenden, men vi skal huske ikke at undervurdere Djurgården fordi de er et utrolig godt hold"

Hvad er din rolle i slutspillet, samt har den ændret sig i forhold til grundspillet?
"Nej det vil jeg ikke sige den har. Jeg spiller en defensiv center rolle og laver nok meget af det sure arbejde, og ligger op til at de forward jeg spiller med kan lave målene. Det er ikke en rolle, som bliver super meget anerkendt, når man læser statikken på kampene, men det er fint for mig"

Vi fangede også Josefine Jakobsen efter kampen, her er hvad hun sagde omkring kampen:
"Det er tætte kampe og marginaler som afgører kampene. Vi laver små fejl som de scorer på og det kan man ikke mod et hold som Linköping. Også bliver vi lidt trætte til sidst, det gør at vi ikke får det ud af det som vi vil.  
I går kunne vi ligeså godt have vundet, som sagt det er små marginaler som gør udfaldet af kampene"

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER