Casper

Russell tilbage i AHL

Efter fire NHL-kampe er Patrick Russell nu tilbage i AHL

Det blev desværre kun til et kort ophold i NHL i denne omgang for Patrick Russell. I går blev det offentliggjort, at Edmonton Oilers har besluttet, at sende ham tilbage til AHL-holdet Bakersfield Condors.

Dermed blev det desværre kun til 4 NHL-kampe og 0 point i de 15 dage som Patrick Russell nåede at være hos Edmonton Oilers, hvor han også måtte se nogle af kampene fra tribunen.

Nu skal Russell så tilbage til AHL og fortsætte med at arbejde hårdt. Russell startede sæsonen godt i AHL, hvor han i 11 kampe har lavet 4 mål og 5 assists. Fortsætter Russell med at arbejde hårdt i AHL, er det ikke utænkeligt, at han kan blive kaldt op i NHL senere på sæsonen.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER