HM

Rødovre træner vil se bedre disciplin

Rødovre Mighty Bulls har hentet 2 point i sæsonens første 2 kampe.

Hjemme blev det til en overtidssejr over Odense Bulldogs og ude blev det til et knebent 1-0 nederlag til Frederikshavn White Hawks

Cheftræner Riku-Petteri Lehtonen er dog ikke helt tilfreds og ville gerne se nogle flere point på kontoen og noget bedre disciplin.

– I de første to kampe har vi fået to ud af seks point, så det kan jeg ikke være tilfreds med. Men vi havde chancen for at tage tre point i begge kampe. Vi skabte mange scoringsmuligheder og vores defensiv var også god nok til at tage de seks point. I de to kampe har vi kun lukket tre mål ind, så det giver os gode chancer for at vinde. Men vi skal være bedre til at få scoret, og så skal vi have bedre disciplin, for vi har taget for mange dumme udvisninger fortæller han til klubbens hjemmeside.

I morgen kommer Rungsted Seier Capital på besøg og skal der hentes point der, så skal disciplinen være på plads.

Kampen spilles kl 19.30 i Rødovre Centrum Arena.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER