Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Rødovre henter Anders Schultz

Pressemeddelse:

Rødovre Mighty Bulls kan med stor glæde præsentere en aftale med den suveræne pointtopscorer i 1. division; Anders Schultz.

Schultz skiftede før sidste sæson til Amager Islanders og nåede imponerende 105 point i 28 grundspilskampe – et snit på 3,75 point per kamp fordelt på 29 mål og 76 assister. Efter en førsteplads i grundspillet nåede holdet en plads i semifinalen, hvor Rødovres 1. divisionshold blev amagerkanernes overmænd.

Cheftræner Magnus Bogren glæder sig over at få Anders Schultz som en del af spillertruppen:

- Anders er en spiller med god fart og rigtig gode hænder, og så er han hårdtarbejdende. Jeg er meget glad for, at Anders er klar til at vende tilbage til Rødovre – han havde en rigtig flot sæson for Amager, så han bliver spændende at få tilbage, fortæller Bogren.

Mange så det som et overraskende skifte, da en Metal Liga-profil skiftede et niveau ned, men en gammel drøm var årsagen:

- Jeg valgte sidste år at skifte til Amager, fordi min bror spillede derude. Vi har altid snakket om, at det kunne være fedt at spille sammen, så det var derfor, fortæller Schultz om skiftet og forsætter:

- Det var en stor omvending ikke at skulle træne hver dag, som man ellers har gjort de seneste rigtig mange år, og så var der selvfølgelig også meget forskel på tempoet og færdighederne i 1. division, lyder vurderingen fra Schultz.

Nu er Anders Schultz, der i øvrigt kan fejre sin 25 års fødselsdag i dag, så igen en del af Rødovre Mighty Bulls og Metal Ligaen, hvor han ser frem til den kommende sæson:

- Jeg har valgt at skifte tilbage til Rødovre, da det er en klub, jeg altid har været glad for at spille i og fordi mange af mine venner også spiller her ude. Der plejer også altid at være styr på tingene, og jeg føler også, det er en klub, som jeg kan udvikle mig i.

- Jeg ser meget frem til at spille med mange af mine gamle holdkammerater og blive en del af holdet igen. Jeg håber selvfølgelig at kunne bidrage til holdet med noget offensivt samt hårdt arbejde og en masse skøjteløb, slutter han.

Kontrakten er gældende for den kommende sæson, hvor Schultz igen trækker i trøje #8.

[caption id="attachment_56274" align="aligncenter" width="505"] Foto: Frank Nielsen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER