Johnny Ziegler

Rasmus Andersson: Min mave fornemmelse sagde at det var det mest rigtige

RSC's media team har talt med unge Rasmus Andersson, om bla. hans valg at tage en sæson mere i Rungsted trøjen.

1. Hej Rasmus, Hvordan og hvor har du tilbragt din offseason?
Jeg har tilbragt min offseason det meste af tiden i Danmark. Lige nu er jeg på ferie i Canada et par uger, hvor jeg har holdt en uges hvile og ellers trænet hårdt på, efter de programmer vi har fået af trænerne.

2. Mange havde troet at du ville tilbage til Sverige den kommende sæson, hvad ligger der til grund for dit valg at tage endnu en sæson i Rungsted og den danske liga?
Jeg valgte at blive i Rungsted mht. min fortsat udvikling og kontinuitet. Jeg trives godt på holdet, syntes godt om trænerne og havde det rigtigt sjovt med hockey igen, hvilket er meget vigtigt for mig. Jeg havde interesse fra Sverige men en sæson til i Rungsted var det min mavefornemmelse følte var det rigtige.

3. I år starter du helt fra begyndelsen i truppen hos Rungsted Seier Capital med sommertræning og pregame kampe. Hvor stor en betydning har det for dig at du er med fra starten kontra at komme ind i truppen undervejs i sæsonen som sidste år?
Det er vigtigt for mig at være med fra starten og specielt til sommertræning. Man får et mere klart billede over hvad man skal arbejde på og hvor man ligger i forhold til de andre på holdet så man ik kommer i dårlig form til opstarten. Det giver også en anden tryghed at ikke komme ind på holdet sent på sæsonen, men at man kan være med fra start og lære spillesystem fra starten af.

4. Som altid er der ny kræfter som tiltræder truppen, men denne sæson er der flere med fra sidste sæson, hvilke forventninger har du til kæde sammensætninger for dit vedkommen og spilletid og ansvar?
Jeg har vel de samme forventninger som når jeg kom sidste sæson. Man må gøre sig fortjent til sin spilletid og tage chancen når den kommer. Men jeg vil selvfølgelig gerne spille så højt op i kæderne som muligt og så meget jeg kan. Mht.  ansvar forsøger jeg altid tage et ansvar i det offensive spil og skabe fart i spillet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER