Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Thomas

PRM: Christensen & Christensen forlænger

PRESSEMEDDELELSE: Christensen & Christensen forlænger

White HawLogo - Frederikshavnks er glade for at kunne meddele, at Mads Bech Christensen og Emil Birk Christensen nu har sat deres signatur på kontraktforlængelserne.
To spillere, som cheftræner Peter Johansson havde højt oppe på ønskelisten til den kommende sæson.

Cheftræneren udnævner Mads Bech Christensen til at være holdets absolutte krumtap og vigtigste profil.

"Det er meget vigtigt for os, at Mads er med på holdet også næste sæson. Han er en dygtig spiller, som mestrer de forskellige facetter af spillet og er tilmed et fantastisk menneske uden for isen. En rollemodel og et forbillede for de unge spillere," lyder det begejstret fra Peter Johansson.

Den rutinerede og altid hårdt fightende Mads Bech Christensen har ikke været i tvivl om, at han ville fortsætte i Frederikshavn. Klubånd og loyalitet overfor White Hawks er en del af hans DNA.

"Jeg er født og opvokset her. Og jeg føler stadig, at jeg har noget at byde ind med. Desuden mangler jeg altså noget mere metal til samlingen, før jeg engang slutter karrieren," siger han.

Netop drømmen om guld er en stærk motivationsfaktor.

"I sidste sæson nåede vi langt. Men ikke langt nok! I den kommende sæson skal vi helst et skridt videre," siger han og tilføjer, at han har stor tillid til cheftræner og organisationen.

"Peter Johansson er inspirerende at arbejde for og har en masse gode ting at byde på. Det har været medvirkende til, at jeg forlængede. Men også den forpligtelse, jeg føler for klubben. Med min rutine kan jeg være med til at tømre det hele lidt sammen."

Emil Birk Christensen er med sine kun 20 år fremtidens spiller.

Han angiver også Peter Johansson som en vigtig faktor for sin glæde ved at tørne ud for White Hawks.

"Peter er den rette træner for mig. Han gider bruge tid på at gøre mig bedre. En af de ting, jeg skal fokusere på ved sommertræningen, er at få mere speed i skøjterne. Og det råd vil jeg følge," siger han.

Peter Johansen er overbevist om, at Emil Birk Christensens potentiale kan forløses.

"Emil har et godt skud. Han er en talentfuld allroundspiller, og det er tydeligt, at han er inde i en positiv udvikling. Efter sommertræningen vil han være endnu bedre og skarpere," understreger Peter Johansson.

White Hawks kan i øvrigt meddele, at Jeppe Vinther har besluttet at prøve noget nyt. Derfor er han ikke at finde i truppen den kommende sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER