Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Thomas

Vojensdreng vender hjem til SønderjyskE

Vojensdreng vender hjem til SønderjyskE

Efter to sæsoner i ind – og udland er forwarden Steffen Frank tilbage for sønderjyderne.

De kan næsten ikke få armene ned igen hos det lyseblå ishockeyflagskib, SønderjyskE. Klubben kan nemlig ønske velkommen tilbage til Vojensdrengen Steffen Frank, som efter et par sæsoner, hvor han bl.a. har været hos Lausitzer Füchse i Tyskland, Herning Blue Fox og Frederikshavn White Hawks, vender tilbage til barndomsklubben.
Den 28årige forward kan fremvise et ganske flot CV, hvor det er blevet til DM medaljer i de seneste ti sæsoner i træk. Heraf fem, danske mesterskaber og tre pokaltitler.
Sportschef Kim Lykkeskov er derfor ikke overraskende meget tilfreds med tilgangen af den stærke forward:
- Steffen Frank bliver en vigtig spiller for os i den kommende sæson. Jeg forventer, at han, med sin store erfaring som ballast, vil markere sig i en lederrolle på holdet.
Han er en klog og smart spiller, som også arbejder hårdt i begge ender af banen. Når han er der 100 %, er han en fantastisk spiller, siger Kim Lykkeskov, og fortsætter:

- Vi får en spiller tilbage, som har leveret flot i både Herning og Frederikshavn, og ikke mindst glæder jeg mig til at se en spiller, som er modnet både som spiller og som menneske.
Steffen Frank er dygtig i boxplay og powerplay (overtals – og undertalssituationer, også kaldet special teams, red.), hvor jeg da også forventer at han bliver én af de bærende forwards.
Vi ser i den grad frem til at præsentere ham for vores trofaste sponsorer og fans, understreger Kim Lykkeskov.

Steffen Frank har underskrevet en toårig kontrakt med SønderjyskE.

[caption id="attachment_47662" align="aligncenter" width="1363"] ©Photo:M.Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER