Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Esben

Pressemeddelelse fra SønderjyskE

Ny, canadisk forward til SønderjyskE


De danske ishockeymestre fra SønderjyskE får med omgående virkning tilgang af angriberen, Mark Lee.

Den 31årige canadier er ikke ukendt for de danske ishockeyfans. Han har bl.a. spillet en sæson hos EfB Ishockey (sæson 2009/10, i dag Esbjerg Energy, red.), og herefter blev det til tre sæsoner i den stærke, finske Liiga.

Forrige sæson blev ødelagt af skader, og senest har Mark Lee spillet i italienske Fassa, som han dog tidligere i denne sæson valgte at forlade efter eget ønske.

Ifølge cheftræner Dan Ceman kan de ishockeyglade sønderjyder godt begynde at glæde sig til at opleve den nye spiller i lyseblåt:

- Mark Lee er en meget dygtig tovejsspiller, som kan spille alle offensive positioner på banen. Han har en utrolig høj arbejdsmoral, og han er den udprægede holdspiller, der altid går foran og ofrer sig for holdkammeraterne.

I samtalerne med Mark Lee har det for mig været meget tydeligt, at han er nået til et punkt i hans flotte karriere, hvor højeste prioritet er at vinde et mesterskab. Det er den tilgang, han har med i sportstasken, og vores sponsorer og fantastiske fans kan derfor godt begynde at glæde sig. Han vil gå lige ind på holdet, og vi kan næsten ikke vente med at få ham på isen, siger Dan Ceman, og fortsætter:

- Mark Lee har bestået lægetjekket, han er kampklar, sund og rask, og vi har siden starten af denne uge arbejdet intenst med at få alle papirer med arbejd – og opholdstilladelserne på plads.
Vi håber derfor også, at vi, så hurtigt det overhovedet er muligt, kan præsentere Mark Lee i SE Arena, slutter Dan Ceman.




[caption id="attachment_44351" align="alignleft" width="504"]© Photo: M. Andersen © Photo: M. Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER