Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Powerplay specialist til Pirates

Pressemeddelse:

Den 26-årige canadiske center, Pierre-Olivier Morin, har skrevet kontrakt med Aalborg Pirates for den kommende sæson. Han kommer til Aalborg fra University of Québec-Trois-Rivières, hvor han har spillet sammen med Martin Lefebvre over de seneste fire sæsoner.

- Han er en spiller, der kæmper godt for holdet og samtidig en god leder på holdet. Han er den type spiller, der passer på de parametre, som vi kunne se, at vi manglede i slutspillet. Han er en stærk offensiv profil, en spiller der arbejder hårdere end modstanderen, men sandsynligvis også hårdere end sine egne holdkammerater,fortæller cheftræner, Brandon Reid.

Han har spillet ungdomshockey for Lewiston MAINEiacs over fire sæsoner samt en enkelt sæson for Shawinigan Cataractes, hvor han var med til at vinde Memorial Cuppen. Memorial Cuppen er en afgørende turnering med de tre vindere fra de store ungdomsligaer (QMJHL, WHL og OHL) samt den afholdende klub. Shawinigan afholdt turneringen i 2011/12, og endte med at gå hele vejen.

- Han har været med til at vinde en Memorial Cup og havde en stor anpart i pokalen. Han er den fødte leder og har været assisterende kaptajn ved flere lejligheder. Han spillede i samme powerplaykæde som Martin Lefebvre, et område som skal løftes til den kommende sæson, slutter sportschef Ronny Larsen.

Pierre-Olivier Morin spillede de seneste fem sæsoner på University of Québec-Trois- Rivières, hvor han over 81 kampe lavede 109 point via 37 mål og 72 assists. Han spillede også på holdet med Olivier Hinse og Martin Lefebvre på det canadiske universitetslandshold, hvor Pierre-Olivier scorede seks mål i seks kampe der ligeledes hentede bronze i denne sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER