HM

Pirates træner: Jeg er stolt af spillerne

Garth Murray fik debut som cheftræner og det blev til en sejr i første forsøg, da Herning Blue Fox blev sendt tilbage til midtjylland, med et 2-0 nederlag.

Det var også en tilfreds Pirates træner som nordjyske.dk fangede efter kampen.

- Jeg er stolt af spillerne, for de spillede kollektivt og gav alt for hinanden. Det var ikke særligt kønt, men indstillingen var den rigtige, og det har vi netop talt meget om i omklædningsrummet udtaler Murray til nordjyske.dk

De fangede også Thomas Spelling der var manden bag 2-0 målet i tomt net - den lynhurtige angriber var ikke i tvivl om at trænerskiftet, havde haft en positiv effekt.

- Da jeg kom tilbage til omklædningsrummet, var det tydeligt, at der var sket noget. Humøret var bedre, og der var et højere tempo på træningen. Så der er ingen tvivl om, at vi har fundet en ny energi fortæller han til nordjyske.

Allerede på fredag skal Pirates i ilden igen, der går turen til Hørsholm, hvor topholdet fra Rungsted Seier Capitals venter - Rungsted satte 2 point til ved at tabe 3-2 ude til Rødovre efter overtid.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER