Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Jytte

Piraterne er i deres første DM finale



Vildt, fantastisk, fremragende, nervepirrende og tæt kamp, ja det skorter ikke på tillægsord, når syvende semifinale skal beskrives.

4500 tilskuere i Cool East Arena var vidner til en kamp, hvor Esbjerg og Aalborg spillede lige op det meste af tiden. Esbjerg spillede super i begyndelsen af første periode, men så vendte spillet og piraterne fik fat; og det var piraterne som bragte sig foran 1-0, da Jeppe Jul Korsgaard skød pucken ind bag Mathias Seldrup.
Det indhentede Esbjerg dog hurtigt hurtigt, idet Adam Miller fik scoret på Galansky i de rødes mål.

I anden periode kom Esbjerg hurtigt på 1-2 og de gule fans (eller "yellow", som de synger) sang: "Vi er på vej til DM guld”. Esbjerg havde et lille overtag i denne periode, men halvvejs i perioden fik de både Crandall og Flemming udvist, og dermed havde hjemmeholdet et minut med powerplay 5 mod 3.
Powerplayet blev udnyttet, og Aalborgs hårdtarbejdende russer Kabanov fik udlignet, og herefter fik de røde igen styr på deres spil.

Martin Lefebvre scorede de næste to mål for Aalborg Pirates 3-2 i anden periode og til 4-2, kampens resultat, elleve minutter før tid.
Esbjerg trak tidligt deres målmand og lagde pres på for at få reduceret, de fyrede mange pucke af mod mål, mens piraterne knoklede for at holde de stærkt kæmpende gule spillere fra fadet.

Hele kampen igennem støttede de aalborgensiske og esbjergensiske fans hver deres hold. Der blev sunget og klappet, ja, de gav holdene en fantastisk kulisse at spille i.

Denne gang lykkedes det ikke Esbjerg at score kort før tid, og set over de syv kampe er Aalborg Pirates nu fortjent i finalen mod Herning.

Stor forløsning og jubel skyllede ned over spillerne fra Aalborg efter slutfløjtet, og jublen ville ingen ende tage, da de røde spillere blev hyldet med stående applaus.

Ishockey Aalborg får den finaleplads, som de længe har håbet på.

Første kamp er i Herning på fredag, den spilles kl. 19.30

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER