Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Esben

Peter Regin med skulderklap til Jon Lee Olsen

Pressemeddelelse:

Landsholdskaptajn: Kæmpe skulderklap til Jon Lee Olsen

Peter Regin er imponeret over, at Jon Lee-Olsen står frem som homoseksuel. Stærkt og modigt siger han om Rungsted-målmandens beslutning

Aftenens udmelding fra Rungsted Seier Capitals-målmanden Jon Lee-Olsen om, at han er homoseksuel og naturligvis fortsætter som professionel ishockeyspiller, vækker kæmpe respekt i den danske ishockeyverden.

Både hos Danmarks Ishockey Union og det danske ishockeylandshold, hvor kaptajnen, Peter Regin, er imponeret over Jon Lee-Olsens mod til at stå frem.

- Det er meget stærkt og modigt af Jon at springe ud som homoseksuel ishockeyspiller. Det er fantastisk, at han gør det og forhåbentlig kan han i mangfoldighedens navn være en inspiration for andre. Ikke blot ishockeyspillere, men for sportsfolk generelt.

- Vi lever i 2019, og der skal være plads til alle – uden fordomme. På landsholdets vegne kan jeg kun sende et kæmpe skulderklap i retning af Jon, siger Peter Regin fra Rusland, hvor han for øjeblikket befinder sig med sit klubhold, Jokerit Helsinki.

Hos Danmarks Ishockey Union er direktør Ulrik Larsen ligeledes imponeret over, at Jon Lee Olsen står frem.

- Der er ikke, hvis overhovedet nogen, mandlige professionelle sportsfolk herhjemme, der under den aktive karriere er stået frem som homoseksuel. Derfor er Jon Lee Olsen noget af et forbillede, der kan inspirere andre sportsfolk i forhold til åbenhed og mangfoldighed. Der er ikke nogen, der skal gå og gemme på noget i vores nuværende åbne samfund, siger Ulrik Larsen.

Danmarks Ishockey Union og Metal Liga-chefen Kim Pedersen forventer ikke, at tilgangen til Jon Lee Olsen fra modspillere eller tilskuere bliver ændret.

- Som Jon selv sagde tidligere på aftenen, så forventer han ikke, at det kommer til at gøre nogen forskel i hans hverdag. Vi har ingen forventninger om andet end en positiv tilgang til det, at han står frem som homoseksuel, siger ligachef Kim Pedersen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER