Christian Rolund

Patrik Laine: Jeg har ikke travlt med at få en ny kontrakt

Den finske superstjerne Patrik Laine er netop påbegyndt det sidste år af sin entry-level kontrakt i Winnipeg Jets, som han skrev kontrakt med, da Winnipeg valgte ham i første runde af 2016 draften. Laine blev valgt som nr. 2 det år, hvor Toronto valgte først. Frederik Andersens klub valgte da Austin Matthews. Herefter var det Winnipegs tur, og de valgte som bekendt den dengang kun 18-årige finske angriber, i deres første valg. Et valg, som klubben ikke har fortrudt. I de første 155 grundspilskampe, har Laine lavet hele 134 point. I 17 slutspilskampe er det blevet til 12 point, for spilleren, som har oprettet et nært forhold til hans danske holdkammerat, Nikolaj Ehlers.

Entry-level kontrakten har en værdi af 925.000 dollars om året, dog med mulighed for, via forskellige tillæg, at øge det til 3.5 mio. dollars om året, hvilket nok er det mest sandsynlige Laine har fået i løn, grundet hans store bidrag i klubben.

Uanset om beløbet er steget gennem årene, så er han i den grad underbetalt i forhold til den betydning han har for holdet, derfor er der også megen fokus på den kommende kontrakt, som Winnepeg snarest vil præsentere for Laine.

Selvom Laine står til at være fri på markedet næste sommer, så regner han selv med, at han og klubben kommer til enighed om en kontrakt inden det sker, men ifølge Laine så haster det ikke.

- Jeg er sådan set ligeglad... Jeg har ikke travlt. Jeg kan gøre det næste sommer, eller jeg kan gøre det denne sommer. Det rører mig ikke.

For de flestes europæiske spilleres vedkommende, så har man gennem årene set, at de helst ser en ny kontrakt forhandlet på plads inden eller tidligt i løbet af sæsonen og helst ikke efter sæsonen, som Laine selv nævner. Hvorimod de nordamerikanske spillere ofte, af taktiske årsager, venter til efter sæsonen, da de mener, det kan være med til at gøre kontrakten mere lukrativ.

Uanset hvad, så vil en ny kontrakt forgylde Laine, som i forskellige medier står til noget af en lønforhøjelse. Finske medier skriver, at Laine bør få mere om året end hans danske kollega, Nikolaj Ehlers, som i sin nye kontrakt hæver 6. mio. dollars om året de næste 7 år. De fleste mener, at Laines værdi bør ligge mellem 8-10. mio. dollars om året, afhængig af kontraktens længde.


[caption id="attachment_44975" align="alignnone" width="300"]Nikolai Ehlers Nikolai Ehlers[/caption]

 

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER