Christian Rolund

Patrick Russell: Det var en kæmpe drengedrøm der gik i opfyldelse

Lige inden Patrick Russell blev bekræftet på det danske landshold, fangede Hockeymagasinet den danske forward til en snak om sæsonen i Bakersfield Condors i den nordamerikanske liga, AHL.

- Holdet i Bakersfield var noget helt specielt i år. Det sluttede desværre ikke, som vi havde håbet, men vi har en masse, som vi kan være stolte af. Det har været fantastisk at være en del af denne gruppe af spillere og ledere her. 

Sæsonen bød også på et ophold i NHL hos traditionsklubben, Edmonton Oilers, hvor Russell blev kaldt op, da der var en del skader på holdet. Her fik Russell spilletid i seks af kampene, dog uden at komme på tavlen. Oplevelsen har dog sat sine spor hos Russell. På den gode måde.

- Hele sæsonen har været rigtig sjov. Det var en kæmpe drengedrøm der gik i opfyldelse, da jeg blev kaldt op til Edmonton, og fik lov til at spille i deres trøje og med de spillere, som der er på holdet. Uforglemmeligt.

De danske hockeyfans får nu glæden af at nyde Russells spil, da den 26-årige forward kort efter interviewet blev bekræftet som ny mand i den danske VM-trup.

 

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER