Jesper Frank

Patrick Madsen: Herlev har en rigtig stærk offensiv

Herning skal et smut over broen til hovedstadsområdet, nærmere betegnet Herlev. Det er første møde af to i træk mellem dem. De blå ræve fra Herning har vundet de to første opgør indtil videre i sæsonen. Vi har snakket med Patrick Madsen og spurgt ham hvad vi kan forvente os af det opgør.

Næste modstander for jer er Herlev, hvordan tror du den kamp udvikler sig?

Endnu en stærk modstander i vente for os og fedt med to kampe mod hinanden i træk.

Herlev er et svært sted at komme og besidder specielt en rigtig stærk offensiv.

Jeg forventer at det bliver en tæt kamp, hvor vi forhåbentligt er puck dominerende og Herlev vil prøve at slå til på kontra, som de er rigtig gode til.

Hvis vi kan få lukket ned for det, ser jeg en god chance for at vi kan trække det længste strå i det/de opgør.

Halvvejs i sæsonen, hvad siger du til niveauet i Metal Ligaen i denne sæson?

Jeg synes virkelig Metal Ligaen har rykket sig meget fra jeg kom op efter krisen i 2008.

Specielt de sidste par sæsoner kan man se at der kommer mange spillere til ligaen, på et niveau højere end normalt og det har også givet flere gode resultater i europa.

Er der noget du har specielt fokus på i dit spil som vi kan holde lidt øje med som fans?

Ikke rigtigt, jeg ser mig selv som en stærk tovejs back, som spiller hårdt og klogt.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER