Christian Rolund

Patrick Galbraith stopper på landsholdet

Den 33-årige landsholdskeeper, Patrick Galbraith, som til daglig tørner ud for SønderjyskE i Metal Ligaen, har valgt at stoppe på det danske ishockeylandshold.

Patrick Galbraith har netop været med landsholdet til A-VM i Slovakiet, hvor keeperen fik spilletid i to af holdets kampe under turneringen, som dermed blev de sidste i den rød/hvide trøje.

Det lå lidt i kortene, at Patrick Galbraith ville indstille landsholdkarrieren, da spilleren efter VM var færdigspillet, postede et opslag på sin Instagram-profil, hvor spilleren skrev: "What a ride". Tidligere landsholdskollega og nuværende ishockeykommentator, Morten Green, takkede tilmed i opslaget Patrick Galbraith for de mange gode minder sammen på landsholdet.

Til den nordtyske avis, Nordscleswiger, fortæller Patrick Galbraith, at det har været en dejlig tid på landsholdet, men at han fremadrettet vil prioritere sin tid og kræfter på klubholdet hjemme i Vojens.

Patrick Galbraith nævner i artiklen VM-kampene mod Rusland i 2008, mod USA i 2010 og kvartfinalen ved samme VM mod Sverige samt kampene mod Canada, som værende højdepunkterne i hans 10-årige lange landsholdskarriere.

Vis dette opslag på Instagram

What a ride ❤️🦁

Et opslag delt af Patrick Galbraith (@patrickgabs) den

 

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER