Live – Mest læste ishockeynyheder

Redaktionen

Overbevisende pirater sejrede sikkert over Frederikshavn 4-0

Første træningskamp var et vaskeægte lokalopgør mellem Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks. Piraterne var klart bedst i aften, hvor George Sørensen holdt nullet og både Pierre Olivier Morin og Martin Højbjerg lavede to point.

Frederikshavnerne var ellers først på pucken og tog en hurtig tur op ad isen og testede George Sørensen lige fra start.
Aalborg pressede gæsterne og kom hurtigt foran 1-0 og derefter 2-0 i powerplay. Jeppe Jul Korsgaard fik en hård medfart af Patrick Madsen, som røg i bad. Jeppe kom ikke tilbage på isen.
Næsten otte minutter skulle der gå, før Frederikshavn fik deres næste store chance, hvor hurtige Christopher Frederiksen fløj ind omkring George i de rødes mål.
Anders Krogsgaard røg ud for en høj stok, og gæsterne pressede på i flere omgange, hvor Sørensen måtte klare skærene.
Galansky i Frederikshavns mål fik spillet sig varm og fik gang i sine redninger, han reddede lige efter hinanden først et skud fra Scheel og så greb han derefter Morins afslutning.

Anden periode kom Frederikshavn bedre ud fra start og bl.a. Christopher Fredriksen udfordrede hjemmeholdet. Pucken blev skudt ind på ryggen af en aalborgspiller og den sprang tilbage og lavede rav i den hos George i aalborgmålet.
Nicolaj Carstensen var klædt om til anden periode, og altså ikke længere på is.
Gæsterne fik sendt en del pucke af sted, men rigtigt mange var ved siden af eller over målet. Så fik de powerplay, men de fik ikke indstillet sigtekornet og hjemmeholdet arbejdede solidt i defensiven. Perioden var målløs.

Hurtigt i tredje periode modtog Martin Højbjerg en pasning fra Ladehof, og skiven blev ekspederet i netmaskerne til 4-0, derefter fik hjemmeholdet et powerplay, men de udnyttede ikke chancen.
Så fik gæsterne muligheden i overtal, men det kneb med effektiviteten i aften for de hvide fra nord.
Mikkel Højbjerg lavede en slashing og bragte dermed høgene i overtal. Brinkman var dog den første, som havde en stor mulighed, mens White Hawks ikke havde fundet det gode spil frem endnu.
Flot kamp af hjemmeholdet i en godt besøgt arena.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder