Esben

Officielt: Brandon Reid til Krefeld Penguine

Pressemeddelelse:

Efter to fantastiske år som cheftræner hos Aalborg Pirates forlader Brandon Reid klubben for større udfordringer i den tyske DEL klub Krefeld Penguine.

Brandon Reid kom til klubben i sidste sæson, hvor han førte klubben til en grundspilssejr og i en pokalfinale inden han i sin anden sæson førte klubben til den ultimative sejr med The Double, pokalmesterskabet og det danske mesterskab.

Brandon Reid har udrettet mirakler, hvor han har præsteret det ypperste med et begrænset holdbudget. Han har sammen med sportschef Ronny Larsen gjort et ubeskriveligt godt stykke scoutingarbejde sammenholdt med hans store kvaliteter i forhold til mandskabspleje og har på denne måde fået det optimale ud af truppen.

Der har fra dag ét været stor tiltro til Brandons arbejde både fra den sportslige sektor og administrationen, og det gode samarbejde bar frugt både på og udenfor isen udtaler bestyrelsesformand Morten Fals. Vores masterplan er fulgt til punkt og prikke og en ny træner skal fortsætte dette arbejde med den øvrige organisation i de kommende år. Vi har Danmarks bedste setup og har snart en ny cheftræner på plads slutter Morten Fals.

Brandon Reid havde oprindeliget et år mere på sin kontrakt, men Krefeld Penguine og Aalborg Pirates har sammen fundet en god løsning

– så Brandon kan forfølge sine drømme i en større liga end den danske. Det er uden tvivl et stort tab for Aalborg Pirates, men vi er altid stolte, når vi sender spillere eller trænere godt på vej mod større ligaer.

Danmark er en udviklingsliga og der gælder de samme regler hos en træner som der gør med spillerne – vi vil gerne vise, at Aalborg Pirates
er den perfekte platform for udvikling og nu også store resultater, udtaler adm. direktør Thomas Bjuring.

Brandon Reid forbliver i tæt kontakt med Aalborg Pirates ligesom der er lavet aftaler omkring samarbejde med Brandon Reids nye arbejdsplads, Krefeld Penguine

[caption id="attachment_62216" align="alignleft" width="502"] ©Photo:A.Stollig[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER