HM

Odense Bulldogs henter endnu en canadisk back

Pressemeddelse:

Cole Candella er den anden canadiske back, som Odense Bulldogs inden for få dage har tegnet kontrakt med for den kommende sæson


21-årige Cole Candella er hentet til Odense Bulldogs efter de seneste sæsoner at have spiller for Sudbury Wolwes i OHL-ligaen i Canada.

Med indlemmelsen af Cole Candella har Odense Bulldogs til den kommende sæson nu 4 canadiere og 1 tjekke i truppen.

Cole Candella er en ung, talentfuld back, der de seneste sæsoner i OHL-ligaen har vist, at han foruden solidt, moderne backspil også kan lave mål og målgivende afleveringer. Vi får I Cole noget mere tyngde til vores defensiv, hvilket vi har jagtet, efter vi i sidste sæson lukkede for mange mål ind. I år skal det hul lukkes, og der bliver Cole en vigtig brik”, udtaler sportschef Henrik Benjaminsen.

Cole Candella har følgende kommentarer til sin aftale med Bulldogs: ”Jeg ser frem til at spille en vigtig rolle hos Odense Bulldogs, som jeg med mine færdigheder og mit spil skal være med til at udvikle til næste step. Bulldogs er det rigtige hold og den rigtige klub for mig, og så har jeg fået det bedste indtryk af holdets coach og organisationen bag holdet.”

Cheftræner Pelle Svensson udtaler: “Cole Candella er en spændende spiller, som jeg forventer får en fin udvikling hos os i Odense Bulldogs. Selv om Cole er en relativ ung spiller, så forventer jeg, at han bliver en af vores fremtrædende defensive spillere. Vi har fået gode referencer på Cole, hvilket også hans draft for nogle år siden vidner om. Han er en dygtig skøjteløber, har en god størrelse og hans evner til i angrebszonen at få pucken mod mål vil hjælpe vores spil og holdet.”

Cole Candella kommer til Odense 1. august og er derfor sammen med sine nye holdkammerater fra starten af træningen på is, som begynder mandag 5. august. Odense Bulldogs spiller første hjemmekamp i VinMedKant Arena tirsdag 10. september imod SønderjyskE.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER