William Nylander gik glip af de første 28 kampe i denne sæson, fordi han ikke havde skrevet under på en kontraktforlængelse. Han anbefaler holdkammeraterne, at få fremtiden afklaret inden sæsonstart.
At William Nylander måtte misse de første måneder af NHL-sæsonen var bestemt ikke med William Nylanders gode vilje. I hvert fald anbefaler den 22-årige svenske Toronto-forward sine holdkammerater, at få fremtiden afklaret inden sæsonen begynder.
Det råd gav han til TSN, da de spurgte, om han havde nogle gode råd til hans holdkammerater Auston Matthews og Mitch Marner, som begge har kontraktudløb efter denne sæson.
“Bare få fremtiden afklaret før sæsonen begynder.”
- William Nylander til TSN
Det er under en måned siden, at Nylander skrev under på en kontraktforlængelse med Toronto Maple Leafs. Derfor har han også kun spillet seks kampe indtil videre i denne sæson, hvor at han kun har lavet to assists i alt.
Til TSN udtaler han, at han regner med, at han skal bruge et par uger mere på at være tilbage i topform.






























